Månedsmagasinet                  18. maj 2012 Danmarks Transport-Tidende

NYHEDER
HVER GANG
INFORMATION
RESSOURCER



Pitstop
27.09.10 kl. 06:07
Dobbelt-whopper
Det kan da også være, at transportbranchen føler sig klemt i en dobbelt-whopper mellem transportministeren på den ene side og justitsministeren på den anden.

Af Gwyn Nissen

Transportminister Hans Chr. Schmidt har gjort branchen klar, at han vil have et forsøg med overhalingsforbud. Så det kommer. Branchen beklager sig. Ikke mindst, fordi myndighederne jo allerede i dag har lov til at slå ned mod elefant-overhalinger. Problemet er imidlertid, at kontrollen er alt for ringe.
Måske burde branchen glæde sig over, at der trods alt ”kun” er tale om et forsøg – på en delstrækning. Det er altså ikke sådan, at vognmændene skal ud i bilerne og afmontere det venstre blinklys.
Præmisserne for forsøget er i skrivende stund heller ikke aftalt. Her sidder transportfolket med ved bordet, så måske kan denne del af dobbelt-whopperen stadig gøres mere spiselig.
Og faktisk er det ikke alle i branchen, der protesterer: Jeg blev ringet op af en transportør, som har forbudt sine chauffører at overhale. Af den simple grund, at det ikke kan betale sig. Sådan kan man også se på det.
Justitsministerens sag er en gammel traver. Men det gør den ikke mere spiselig for branchen. Tværtimod, så er det nærmest en hån mod branchen og ikke mindst dens medarbejdere, at de skal leve med et digitalt kontrolapparat, som dels stjæler deres tid (=penge) og hvor der slås hårdt ned mod uskyldige betjeningsfejl.
Justitsminister Lars Barfoed har – efter rådgivning fra sit politi – stået fast på, at kontrolapparatet og politiets muligheder ikke skal ændres. Politiet kan altså som hidtil udstede bøder pr. automatik – uden at skulle efterforske sagen.
Men nu har ministeren med egne øjne fået demonstreret, hvor let den seriøse chauffør kan komme i klemme og få et klip i kørekortet. Det har fået ham til at åbne døren på klem og undersøge sagen yderligere.
Så måske ender det hele med, at dobbelt-whopperen bliver knap så usmagelig for transportbranchen, som den er nu. Man har da lov til at håbe.


 
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
 
 
 
Ledige job i branchen
 
ITD
 
Meldgård
 
 
JNC
 
BTL
 
Nordania
 
SoftDesign
 
Europress
 
Effie
 
Lavmands
 
Tyden Brammall
 
Lastas
 
Krone
 
Frode Laursen
 
Frode Laursen
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier:
Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.

ledige stillinger i samarbejde med Ofir.dk