Trans-Inform

Kran- og Specialtransport
15.11.07 kl. 11:42 Flere vindmøller = store transportopgaver Vindmøller skal fremover dække en meget stor del af energi-forbruget. Det danske vindmølle-eventyr har også været et transporteventyr. Allerede for 20 år siden var vindmøllerne en faktor herhjemme, men aldrig har de været større – og stillet så stor krav til transporten som i dag Af Finn Bjerremand Hvor skal den CO2 frie energi komme fra i fremtiden? Hvordan skaffer vi i det hele taget energi i den nødvendige mængde, når olien slipper op. Hvordan undgår vi for stor udledning af skadelige stoffer. Spørgsmål er den art er der mange af lige nu, hvor miljødebatten er inde i en ny fase. Men der er også svar at hente Nu da vi for mange år siden har valgt atomkraften fra, er der ingen tvivl om, at vindmøllerne kommer til at tegne sig for op i mod 25-30 procent af vores fremtidige energiforbrug. Det ligger da også lige for. Vi har her i Danmark en stor produktion af vindmøller, hvor der for tiden eksporteres rigtig mange til andre lande. Mulighederne for at benytte vindkraft, er meget store. Men der er også store udfordringer ved vindenergi – det er trods alt ikke altid blæsevejr herhjemme. Det problem er dog ikke så forskelligt fra situationen omkring vandkraft, hvor man somme tider oplever, at der er for lidt vand i floderne. Det ved man alt om i vore nordlige nabolande. Udspil fra Volvo Volvo Trucks, der netop nu har klart fokus på nye lastvogne, som skal kunne køre på alt andet end lige koncentreret dieselolie, har netop holdt et arrangement i Jylland med besøg hos en vindmølleproducent og en vindmølletransportør. Nu er det ikke realistisk at regne med at vindkraften vil blive omdannet til energi, som kan anvendes inden for landevejstransporten. Men til mange andre energitunge formål, hvor man kan anvende strøm, vil den være yderst relevant, Så kan man lade den tilbageværende mængde olie supplere biobrændstoffet i landevejstransporten. Ingen ny opfindelse <br /> Det at udnytte vindens energi er ingen ny opfindelse. Vindmøller, der kan beskrives som en konstruktion, der kan omdanne vindens kraft til brugbar energi, har nemlig eksisteret siden det syvende århundrede. Tidligere blev vindmøllernes energi mest anvendt til møller, som f.eks. kunne male korn. Men siden man for alvor fik øjnene op for det potentiale, der ligger i vindens kraft, er det mest til fremstilling af el, som jo let lader sig distribuere i det fintmaskede net, som når ud til hvert eneste hus landet over. Vi forsker meget i energiformen og vi har flere større vindmølleparker, som bl.a. er placeret til havs. I slutningen af 70erne begyndte tiden at blive moden til lidt mere moderne vindmøller, hvilket ikke mindst skyldes en ny oliekrise. I 1985 vedtog man i det danske folketing, at sige nej tak til atomkraften som energikilde i Danmark. Siden er det gået fremad med vindmøllerne. Op igennem 80erne og første halvdel af 90erne var der flere mindre vindmølleproducenter, men i sidste halvdel af 90erne og i begyndelsen af det nye århundrede er facit blevet to store producenter på markedet. Fusionernes tid Af mere kendte vindmølleproducenter skal nævnes Vestas, Nordtank, Micon, WindWorld, Nordex og Bonus. Oprindelig var der en fabrik i Brande med navnet Danregn, som producerede vandingsanlæg til landbruget, hvor ejeren hed Søren Sørensen. Ejerens søn, Peter S. Sørensen var ansat på Danregn, og han gik sammen med en anden i gang med at bygge en vindmølle. Historien lyder, at den første vindmølle bl.a. indeholdt dele fra en sikkerhedssele fra en Volvo Amazon. Man fik dog startet op og begyndte for alvor at producere vindmøller med navnet Bonus. Ligeledes fandtes der også en Brande Beholderfabrik, der ved siden af beholderproduktionen også begyndte at lave vindmøller. Det blev hen af vejen til Nordex, der etablerede sig som egentlig vindmølleproducent i 1985. Nordtank var oprindelig en tankvognsproducent, som også ville være med i opløbet med vindmøllerne. Hos Nordtank var der nogle ingeniører som fik lyst til at starte for sig selv med egen vindmølleproduktion og det blev til Micon. I 90erne blev Nordtank og Micon slået sammen til N.E.G. Micon og efterfølgende blev WindWorld købt op. Undervejs er Nordex blevet slået sammen med den tyske koncern Balcke Dürr og efterfølgende flyttet til Tyskland. I 2003 blev N.E.G. Micon og Vestas slået sammen og året efter, i oktober 2004 overtog den store tyske industrigigant Siemens den midtjyske vindmølleproducent Bonus Energy. Glasfiber Ud over vindmølleproducenterne har Danmark en anden stor industrivirksomhed, som også gør sig på verdensmarkedet i vindmøllesektoren, og det er LM Glasfiber. Oprindelig var der tale om en møbelfabrik, der af navnet Lunderskov Møbelfabrik, som mest blev kendt for produktionen af lystbåde bygget af glasfiber. Glasfiberteknologien kunne anvendes ved vingeproduktionen og den sidste snes år har der udelukkende været tale om produktion af vinger. Virksomheden har virkelig haft stor vækst i salget af vindmøllevinger, som LM eksporterer til hele verden. Ude i verden har man også fået øjnene op for vindkraften og dens rene energi, så de to store producenter Siemens og Vestas har en meget stor eksport, der kun er vokset og vokset de seneste år. Globalt set regner man med at vindkraften har en tilvækst på 25 procent hvert år. Siemens Wind Power har produceret mere end 6000 vindmøller, som står placeret rundt på kloden. Forvogn og kran var nok I 70erne kunne man faktisk have en fin lille vindmølle på en treakslet forvogn med en tyve tonmeter kran, og så kunne kranen med ca. 20 meter udlæg klare både rejsningen af mølletårnet og påsætning af nacelle og vinger. Nu er det en større logistikopgave, når der skal transporteres en vindmølle ud til en site. I 1980 kunne en 25 - 50 kW vindmølle klare sig med et vingefang på en diameter af 15 meter.det vil sige, at vingerne lå omkring 7,5 meter. I dagens program af Siemens vindmøller er den største vindmølle en SWT-3.6-107, der har en effekt på 3,6 Mw, med en rotordiameter på 107 meter og en navhøjde på 100 meter. Rotoren vejer til denne mølletype 95 ton, nacellen vejer 125 ton og mølletårnet vejer 350 ton. I 2005 nåede vingerne på de allerstørste møller op på 62 meter med en vingefang på ca. 120 – 125 meter i diameter og en topeffekt på 4,5 MW og i løbet af de næste to år forventer man en diameter på 180 meter på en ny mølletype, der kan opnå en topeffekt på 10,0 MW. Nye transportudfordringer Udviklingen af selve møllerne og ikke mindst vingerne, har betydet, at man har fået nogle langt mere effektive vindmøller, og derfor skal man nu til at fjerne mange gamle og mindre møller. De skal i stedet erstattes af færre, men meget større møller. Nye veje giver ofte nye udfordringer Disse størrelser giver store udfordringer til transporterne, udfordringer som det ikke umiddelbart ser ud til at vejmyndighederne overhovedet har hørt om. Man bygger stadig små broer og snævre rundkørsler, selv ganske tæt på produktionsstederne. Hele vindmøllen bygges som regel ikke det samme sted. Ofte bygges tårnet, der som regel er i tre – fire sektioner, ét sted, og transporteres et andet sted hen for lakering. Sideløbende produceres møllens hjerte, nacellen – eller møllehatten som nogen vælger at kalde den, på vindmølleproducentens egen fabrik. Det samme gælder møllenavet, der skal danne forbindelse mellem de tre vinger og nacellen. Det er dog ikke unormalt at dele som møllenavene kommer rå fra udlandet. Endelig skal der også laves nedstøbninger eller fundament, som skal holde møllen på plads ude på vindmøllesiten. Til sidst kommer også vingerne. De produceres ofte et helt andet sted. Det betyder, at transporten af en komplet vindmølle til en site er et større logistisk puslespil, der skal gå op for at det hele kan komme frem i den rigtige rækkefølge, når den store kran er stillet op og vindmøllemontørerne er til stede. En omvej Det er nok de færreste, der tænker over, at en tung og lang vindmølletransport, der skal fra den midtjyske by Brande til den vestjyske havneby Esbjerg er tvunget til at køre hele vejen ud til Horsens og via motorvejen til Kolding for at komme til Esbjerg. Men det er kendsgerningen for rigtige mange vindmølletransporter. Blokvognene skal følge tvangsruterne fra det såkaldte blå vejnet, der lever i bedste velgående for tunge blokvognstransporter. Samtidig er man nødt til at kunne passere trafikknudepunkter og broer, og her ligger den store konstante udfordring, nu da møllerne bliver både større og tungere. Fremtiden bliver ikke lettere før, der er et komplet motorvejsnet, hvor hele det midtjyske område er koblet på det øvrige motorvejsnet. Glemmer fremkommelighed Og så er det tilbagevendende problem: Hver gang der bliver indviet et nyt stykke vej eller en ny rundkørsel, har man ikke lige taget højde for det der med fremkommeligheden. Et godt, eller rettere sagt et skræmmende eksempel er opsætningen af trafikreguleringslamper inde i Guldborgsundtunnellen, der har medført væsentlig begrænsning i højden på en høj-klassicificeret rute, der skal forbinde Norden med det øvrige Europa. Transportudvikling <br /> Den enorme udvikling i vindmølle-teknologien i de sidste tyve år, har ikke alene øget møllernes størrelse og effektivitet. Det har også været en konstant udfordring for vindmølle-transportørerne, som konstant har måttet følge med på materiel-siden såvel som på hele det logistiske område. Vindmølle-eventyret kræver nemlig også en avanceret transport-indsats for at ende lykkeligt

© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


Til Lands
Nyt skyts til Femern-modstandere Ny trafikprognose underminerer Femern Bælt-forbindelsen, mener Nabu. Læs mere

Lille sæson-dyk i fragtindeks Danske Markets europæiske fragtindeks giver fortsat udtryk for optimisme. Læs mere

Medbringertruck beregnes som gods En læser har spurgt redaktionen om det er tilladt at medbringe en såkaldt medbringertruck bag på en trailer, der er i fuld længde. Læs mere

Kritik af tilladelsessystemet Formanden for Sydøstjyllands Vognmandsforening, vognmand Per Rasmussen, Klakring, kritiserer administrationen af tilladelser til godskørsel. Læs mere

DSV Road laver nyt netværk DSV Road har planer om etablere eget part- og full-load-netværk i Tyskland. Læs mere

Til Vands
Travlhed på vandet Der bliver i øjeblikket afskibet containere som aldrig før. Læs mere

Århus-Skt. Petersborg hver lørdag Finnlines nye ugentlige service fra Bilbao via Antwerpen og Helsinki til Skt. Petersborg skaber også muligheder i Danmark. Læs mere

Næsten to millioner TEU ekstra Containerkapacitet er siden nytår øget med 1,9 millioner TEU – en vækst på godt 15 procent. Læs mere

Nye færger til Spodsbjerg-Tårs Nordic Ferry Services vil indsætte to nye færger på ruten Spodsbjerg-Tårs fra 2012. Læs mere

Modulvogntog på Color Lines færger Norske myndigheder har givet grønt lys for modulvogntog til Larvik og Kristiansand – oplægget er nu sendt ud i offentlig høring. Læs mere

I Luften
Cargo City i Københavns Lufthavn Det er godt et år siden, SAS Cargo flyttede sin terminalhåndtering fra den nye hi-tech terminal i Nord til østområdet i Københavns Lufthavn. Siden har den store ejendom stået tom. Læs mere

Luftfragten tilbage på sporet Luftfragten er tilbage på samme niveau som før krisen. Læs mere

Dubai åbner kæmpe cargo lufthavn Dubai åbner lufthavn, der kan blive verdens største, hvor hovedforretningsgrundlaget indledningsvis er luftfragt. Læs mere

Sammenhold mod natte-forbud LH Cargo samler luftfartsselskaber for at bevare nat-flyvning. Læs mere

Askeskyen til debat Transportminister Hans Christian Schmidt drøftede konsekvenserne af askeskyen i det europæiske luftrum med sine kollegaer i EU. Læs mere

På Skinner
Halvvejs - klar til den nye kalender? Det er altid godt, at være i god tid. Dansk Transport Forlag lancerer igen en kalender med veteran-lastbiler. Det er Finn Bjerremand, der har fotograferet det flotte gamle lastbiler, og grafiker Tom Nielsen, der har designet kalenderen "Veteran 2011". Kalenderen i A4-format og med farvefotos koster 79 kr. pr. styk (eksklusiv moms og levering). Kalenderen kan også bestilles som firma- eller medarbejdergave med eget logo på til 89 kr. pr. styk - ved minimum 30 stk. (eksklusiv moms og levering) Kalenderen udkommer i løbet af efteråret, men kan allerede nu forudbestilles ved henvendelse til Dansk Transport Forlag i Padborg, tlf. 7010 0506 eller på mail hos Edel Jensen under edel.jensen@transinform.com Læs mere

Sikkerhed i centrum Den danske transportbranche viser stor ansvarlighed, når det gælder sikkerhed. Der er fuld fokus på emnet – både i trafikken og hjemme på virksomhederne. Der bliver således investeret både penge og mandetimer i at højne sikkerheden og arbejdsmiljøet – det sker gennem investeringer i materiel og medarbejdernes uddannelse. Derfor sætter Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform fokus på sikkerhed, uddannelse, farligt gods og arbejdsmiljø på hver sin side af sommerferien: Danmarks Transport-Tidende nr. 13 - udkommer 28. juni med deadline den 21. juni Trans Inform nr. 8 - udkommer uge 35 med deadline den 16. august Kom i kontakt med transport- og logistikbranchen gennem annoncering i de to medier. Kontakt vores annonceafdeling ved Anne Seward eller Trine Philipsen på telefon 7010 0506 - eller på mail: annonce@transinform.com Læs mere

Sidste chance for tilmelding i dag Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen. Læs mere

Tilmeld dig nu Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen. Læs mere

Tilmeld dig nu Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen. Læs mere

Set og Sket
Ny brandbil til Viborg Viborg Brandvæsen er blevet ejer af en ny Scania P 340 4x4 med Crewcab. Læs mere

Nyt materiel til Stokholm Stokholm Transport A/S i Brøndby har fornylig fået overdraget to komplette nye tippeladsvogntog. Læs mere

Stor ordre til blokvognsproducent Vindmølletransportøren Ter Linden, Doetinchem BV. i Holland har netop afgivet en stor ordre til Broshuis BV i Kampen, der producerer specialtrailere og blokvogne. Læs mere

Kendte direktører går af Se listen over de seneste selskabsændringer i transport- og logistikbranchen. Læs mere

OK ved Taulov Olieselskabet OK åbner snart endnu en Truck Diesel station. Læs mere

Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047

Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.