| NYHEDER |
| HVER GANG |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Månedens Portræt |
14.11.08 kl. 10:47
Meget mere end flytning
Adams Transport i Hvidovre er i dag en del af et globalt flytte- og relocationsnetværk.
Af Lars Lassen
Adams Transport Co. ApS i Hvidovre er en af de få københavnske transportvirksomheder, der har to århundredeskifter med i firmahistorien. Men selv om flytning stadig er en kerneydelse for den gamle hæderkronede virksomhed, så har Adams gennemgået en kraftig produktudvikling i de senere år.
En udvikling, der dels har været drevet af udviklingen på markedet og kundernes ønsker. Men den har også været hjulpet godt på vej af Adams Transport Co. A/S skiftende udenlandske ejere og den stadigt tættere integration i det globale flytte og relocation netværk, der i dag hedder Team Allied. Adams Transport blev opkøbt af britiske Team Relocation Ltd., da amerikanske SIRVA solgte deres selskaber i Europa, bortset fra i Storbritannien og Irland, i foråret 2007. En handel, der omfattede selskaber i 14 europæiske lande. Samtidig indgik man en samarbejdsaftale med den oprindelige ejer Allied International, der er et verdensomspændende flyttefirma.
- Derfor skifter man navn til Team Allied og vi er i dag er en del af et verdensomspændende flyttenetværk, fortæller adm. direktør Carl Bohn, fra Team Allied/Adams Transport.
National og global
I praksis ligger de nationale danske aktiviteter i dag i Adams Transport, mens de internationale aktiviteter er placeret i Team Allied Moving og den i dansk sammenhæng næsten nye Team Relocation afdeling.
Adams Transport har fire afdelinger i Danmark. Ud over hovedsædet på Avedøre Holme i Hvidovre har virksomheden afdelinger i Helsingør, Odense og Århus.
Virksomheden beskæftiger op mod 90 medarbejdere. Heraf er godt en tredjedel beskæftiget i administrationen.
Carl Bohn blev ansat som produktions- og kvalitetschef hos Adams Transport i 1991. Han kom fra en stilling som uddannelseskonsulent i brancheorganisationen DTL, der dengang hed Danske Vognmænd.
<br />
På prøve
Efter et år forlod den daværende direktør en kriseramt flytteforretning og de svenske ejere tilbød Carl Bohn stillingen som adm. direktør. Efter et halvt år på prøve i direktørstolen blev Carl Bohn fastansat i stillingen.
Team Allied /Adams Transport omsatte sidste år for omkring 135 mio. kroner. Heraf stammer omkring 20 mio. kroner fra nationale flytteaktivteter – primært virksomhedsflytninger. Yderligere 20 mio. kroner hentes på flytteopgaver i Europa. Broderparten af omsætningen 70 mio. kroner kommer fra oversøiske flytteaktiviteter. Endelig henter virksomheden 17-20 mio. kroner på opmagasinering.
One-stop-shop
Adams Transport/Team Allieds forretningsmæssige fokus ligger i dag klar på virksomhedskunder.
- For et flyttefirma af vores størrelse, så er det mest interessant at fokusere på større kunder og opgaver. Hvis fru Hansen skal flytte fra Nørrebrogade til Amagerbrogade er vi selvfølgelig stadig klar. Men i vores system er den type opgaver knapt så interessante. Vi forsøger løbende at spørge os selv, hvad det er for kunder vi ønsker og hvad det er de efterspørger, siger Carl Bohn.
Derfor fokuserer virksomheden i dag mere på corporate account kunder. Et marked, der har udviklet sig markant herhjemme inden for de sidste 8-10 år.
- Tidligere var det mest rene flytninger, som kunderne her efterspurgte. I dag forventer de i langt højere grad one-stop-shopping, hvor de kan betale os for at løse alle opgaver, der er i forbindelse en flytning. Det er en positiv udvikling, hvor vi tidligere bød ind på selve flytningen, så tilbyder vi nu en komplet servicepakke, siger direktøren.
Specialisering
Den specialisering og opgradering af produktet betyder, at der er en bedre indtjening end ved klassiske flytteopgaver.
- For mange virksomhedskunder er det blevet essentielt, at de her svære ting er på plads fra dag et. Enhver kan flytte et kontor fra A til B. Det her kræver meget mere og den ekstra værdi, der følger med er kunderne også villige til at betale mere for, fortæller Carl Bohn.
Efterspørgslen efter totalløsninger betyder, at Team Allied/Adams Transport også tilbyder komplette virksomhedsflytninger, hvor Allied/Adams eksempelvis påtager sig nedtagning, flytning og genopbygning af samtlige faciliteter i en industrivirksomhed på den nye lokation.
- Det omfatter eksempelvis også, at vi skal sørge for at den nødvendige infrastruktur på den nye lokation er til stede, både når det gælder el og VVS-arbejde eller lignende, forklarer Carl Bohn. - Vi gør mere og mere i totalløsninger og det er både sjovere og mere udfordrende for ledelse og medarbejdere.
Servicemand
Adams Transport kører med 10-12 lastvogne og et tilsvarende antal pakmesterbiler med lift og 8-10 mindre biler. Dertil kommer omkring 25 undervognmænd.
Carl Bohn erkender, at han aldrig har betragtet sig selv som vognmand og betegnelsen flyttemand bliver også mindre og mindre dækkende.
- For mange år siden, sagde jeg, at jeg var flyttemand, når folk spurgte, hvad jeg var beskæftiget med. Det gør jeg ikke mere. I dag flytter vi mennesker og ikke bare deres bohave. Derfor ser jeg i dag mig selv som service- og relocationudbyder. Det er også den opfattelse, som vores medarbejdere i administrationen har. Vi lever af at levere ’peace of mind’ – fred i sjælen - når folk og virksomheder skal flytte, slutter Carl Bohn.
Team Allied - Team Group
Adams Transports moderselskab er britiske Team Group/Team Relocation Ltd, der har selskaber i en række europæiske lande.
Senest har Team Group i foråret 2008 overtaget de britiske og irske flytte- og relocationaktiviteter fra amerikanske Sirva. En handel, der blandt andet betød, at en af de tungeste brands i den europæiske flyttebranche, Pickfords, i dag er en del af Team Group. Team Group havde via Team Relocation overtaget Adams Transport og flytteselskaber i 10 andre lande i Europa fra Sirva.
Team Allied råder dermed over eget netværk i Europa og via et tæt samarbejde med Sirva har koncernen et verdensomspændende flytte- og relocation-netværk.
Tryg udstationering af medarbejdere
Team Allied i Danmark fik en ny afdeling i foråret, Team Relocation. Et forretningsområde, der er i hastig vækst.
Relocation-begrebet dækker over hjælp til medarbejdere, der skal udstationeres i udlandet, hvor arbejdsgiveren betaler en specialist for at klare alle de praktiske udfordringer ved at flytte en familie til et fremmed land.
- Der er naturligvis nogen, der syntes, at det er et spændende eventyr at flytte til et fremmed land. Men for de mange er det en stor og næsten uoverskuelig opgave. Her kan vi så gå ind og overtage ansvaret for alle de praktiske gøremål i forbindelse med en udstationering. Lige fra at finde bolig til familien, få registret medarbejderen og familien de steder, det er nødvendigt, finde skoler til børnene, job til konen og så selvfølgeligt selve flytningen. Men vi kan også hjælpe med at arrangere sprog- og kulturundervisning, så familien får lettere ved at tilpasse sig den omvæltning, som det kan være at flytte til en fremmed kultur, siger Carl Bohn.
Team Relocation beskæftiger i dag to fuldtidsansatte i Danmark. Relocation aktiviteterne dækker hele verden.
Kvalitet, miljø og socialt ansvar
Adams Transport har sat fokus på kvalitet i alle de år, Carl Bohn har siddet i direktørstolen.
- Vi arbejder meget med kvalitet. Vi blev i 90’erne den første flyttevirksomhed, der blev ISO9001-certificeret. Efterfølgende er vi certificeret i henhold til den særlige udgave som vores internationale brancheorganisation FIDI har lavet, siger Carl Bohn. Denne kvalitets standard betegnes FIDI FAIM
Ud over de almindelige ISO9001-krav, stilles der af FIDI krav til flytteselskabets økonomi, forsikringer, bygninger og personalet bliver testet skriftligt, for at sikre de har de nødvendige kvalifikationer i forhold til FIDI’s standarder
Virksomheden har også sat fokus på miljø og der er blandet andet udarbejdet en miljøhåndbog.
- Vi har som alle andre oplevet en stigende interesse hos myndighederne for leverandørernes miljøstandarder i forbindelse tilbud. Derfor har vi valgt at udarbejde en miljøhåndbog, hvor vi har anvendt ISO14001 standarden. Dog har vi fravalgt en ekstern auditering, da vi simpelthen ikke har den tid der skal til i hverdagen, siger Carl Bohn.
Seneste har Hvidovre-virksomheden skærpet fokus på begrebet social ansvarlighed.
- Efter vi er indtrådt i Team Allied, hvor man har en kodeks for social ansvarlighed, så har vi også øget fokus på dette område. Det havde vi nu i forvejen. Vi blev for et års tid siden ringet op af Københavns Kommune, der ville høre om vores politik omkring ansættelse af indvandrere, flygtninge og deres efterkommere. Her var det ganske tilfredsstillende, at vi kunne dokumentere, at vi allerede beskæftigede et betydeligt antal nye danskere, siger Carl Bohn.
Adams lange historie
Selskabet Adam kan trække sine aner helt tilbage til 1884, hvor generalkonsul Rasmus Ingwersen åbnede en ’kiosk’ i National i København, hvorfra man under mottoet ’Adam besørger alt’ ekspederede breve, pakker og anden transport.
I 1915 bliver virksomheden, der gradvist har specialiseret sig i transport og flytning, omdannet til aktieselskab. Seks år senere i 1921 tager Adam springet til Jylland, hvor man åbner et kontor med egne magasiner i Århus.
Farvel til hestene
Trækkraften havde siden Adams start været drevet med havre og hø. Men i 1946 tog virksomheden endelig afsked med hestene og lukkede den store hestestald til fordel for motordrevne flyttebiler.
I 1988 blev Adams flytteaktiviteter udskilt i et selvstændigt aktieselskab og Adams Transport Co. A/S blev herefter et rent flytteforetagende i BTL-koncernen. <br />
Op gennem 1990’erne opkøbte Adams Transport flere konkurrerende virksomheder.
I 1998 udskilles Adams Transport & Co fra BTL og indgår herefter i Scanvan Group AB.
Fem år senere i 2003 bliver Adams Transport en del af den amerikanske flytte- og relocationgigant Sirva, som et led i koncernens ekspansion i Europa.
Sirva sælger i marts 2007 de europæiske flytteaktiviteter og dermed også den danske afdeling, Adams Transport, til britiske Team Relocation Ltd.
id='eeEncEmail_ysxkUqzvnL'>
|
| |
|
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller
på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|
| |
|
 |
| |
| Til Lands |
MAN Forum i München Den tyske lastvogns- og maskinfabrikant MAN opretter nyt center i München, der samler ekspertise og erfaringer inden for erhvervskøretøjer.
Læs mere
|
| |
Verdensnyheder på HI-messen Nyhederne står nærmest i kø ved Skandinaviens førende industrimesse i MCH Messecenter Herning.
Læs mere
|
| |
Scania Biler overtager drift af Servicecenter Støvring Scania Biler A/S har netop overtaget driften af Service-center Støvring direkte ved motorvejsafkørsel 31 på motorvej E45 mellem Hobro og Ålborg.
Læs mere
|
| |
Brugt-leasing giver luft i budgettet Mange virksomheder ved ikke, at det er muligt at lease brugte vogne.
Læs mere
|
| |
Vognmænd fritages for næringsprøven Regelforenkling betyder, at nye vognmænd slipper for kravet om næringsprøve.
Læs mere
|
| |
| Til Vands |
Stadig usikkerhed om lodsning Tidligst løsning på problemet omkring kraftigt stigende lodstakster er til september.
Læs mere
|
| |
Vindmølle-eventyr på Rømø Havn Blue Water etablerer sig i Havneby på Rømø, som er ny servicehavn for nordtyske vindmøller.
Læs mere
|
| |
Global logistik under forandring Krisen forandrer de globale godsstrømme, hvor trafikken mellem den nære og fjerne Orient får tiltagende betydning.
Læs mere
|
| |
Op og nedtrapning i Fredericia Ommer: Byudviklingsselskab ophæver bortvisning af Fredericia Skibsværft. Læs mere
|
| |
Generationsskifte i Franck & Tobiesen Medejer og direktør Poul Holmboe er udtrådt af virksomheden Franck & Tobiesen A/S.
Læs mere
|
| |
| I Luften |
Luftfragtrater i bund Lave oliepriser og overkapacitet hos luftfartsselskaberne har sendt luftfragtsraterne helt ned i kælderen.
Læs mere
|
| |
SAS Cargo Gruppen skal have ny leder Har du brug for et nyt job efter sommerferien, så henvend dig til SAS Cargo: der bliver stillingen som CEO ledig. Læs mere
|
| |
Luftfragten over Stillehavet stabiliseret Foreløbing trafiktal tyder på, at et år med drastiske fald i luftfragtsvolumener nu er ved at blive afløst af stabilisering.
Læs mere
|
| |
Qantas afbestiller Dreamliner Efter at Boeing endnu engang har udsat leveringen af 787 Dreamliner trækker Qantas i håndbremsen.
Læs mere
|
| |
Nordisk Aviation Products løfter overliggeren Nordisk Ultralite: Nordisk Aviation Products har løftet sløret for en helt ny flyfragt-container. Læs mere
|
| |
| På Skinner |
Nedtur rammer banegods i Nordamerika Godsbanerne i USA og Canada noterede en tilbagegang i 2008.
Læs mere
|
| |
Lokomotivet tog en blokvogn Hvad gør et lokomotiv på sin formodentlig sidste rejse – det tager en turen på en blokvogn ad landevej.
Læs mere
|
| |
TØF-fokus på Femern Bælt-forbindelsen Konference sætter fokus på de nye muligheder og fordele, som den faste forbindelse over Femern Bælt betyder for transportsektoren i Danmark og Nordeuropa. Læs mere
|
| |
Danske skinner skal åbnes for internationale godstog Regeringen vil sikre interoperabilitetten mellem det danske og europæiske jernbanenet. Læs mere
|
| |
Havne har ikke behov for bedre jernbaneanlæg Det vurderer Trafikstyrelsen, der har ansvaret for at holde styr på behovet for jernbanekapacitet.
Læs mere
|
| |
| Set og Sket |
MAN leverer stor ordre til Arkil-koncernen MAN Last & Bus A/S i Esbjerg har netop i går leveret størstedelen af en større ordre på 11 nye MAN lastvogne til entreprenørkoncernen Arkil A/S.
Læs mere
|
| |
Stjerntransport erklæret konkurs Ved dekret af 29. juni har Skifteretten i Odense taget vognmand Jan Hansen fra Dalum ved Odense under konkursbehandling.
Læs mere
|
| |
Nyt fodertankvogntog til Norge Jilko A/S i Aars har netop leveret et nyt fodervogntog til det norske firma Espeland Transport.
Læs mere
|
| |
Østjysk vognmandsfirma konkurs Ved dekret af 26. juni har Skifteretten i Horsens taget vognmand Stiig Thulstrup Elgaard, Præstemarken 62 i Østbirk, under konkursbehandling.
Læs mere
|
| |
Skifte i bestyrelsen hos fynsk vognmandsfirma Flemming Johnsen er den 26. juni udtrådt af bestyrelsen hos selskabet Liller Trans A/S, som hører hjemme på handelsvej 28 i Hjallese ved Odense.
Læs mere
|
| |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |