Månedsmagasinet                  10. februar 2012 Danmarks Transport-Tidende

NYHEDER
HVER GANG
INFORMATION
RESSOURCER



16.03.09 kl. 08:02
Plusser og minusser
Testkørerne afgiver under testen point og kommentarer til de tre lastvogne.

Hvad er hot – og hvad er not? Testkørerne giver både plusser og minusser under testkørslerne i Arctic Test.

Mercedes plusser
Til Mercedes var der klart 2 plusser til PowerShiftgearkassen, som arbejder meget fint. Gangkulturen i Mercedes-motoren opnåede også et plus, hele cockpittet i instrumentbrættet fik et plus, den lave indstigning gav også et plus. Køjen fik et plus, det lave støjniveau, det gode udsyn, bremserne og den høje chaufførkomfort ved kørsel på dårlige veje fik også et plus.
Til gengæld fik Mercedes 2 minuskarakterer for at der er for lidt plads mellem sædet og rattet, når det er lagt tilbage. Ligeledes førerhusets farver, placeringen af klimaanlæggets betjening lige bag håndbremsehåndtaget, at gearkassen er for langsom til at skifte gear og sengen er for smal gav minuskarakterer.

Scanias plusser
Hos Scania blev der givet 2 pluskarakterer for cockpittet og førersædet, 2 pluspoint for godt styretøj, pluskarakter for gearkassen, dieseløkonomien, boardcomputer, forlygterne, kørekomfort og trækkraft.
På minussiden indkasserer Scania 3 minusser for koblingspedalen – testens eneste 3-minus. Men mon ikke snart de har hørt eller læst det i Södertälje: vi vil af med den koblingspedal. Den hører fortiden til.
Scania indkasserede også et minus for at der ganske enkelt er for mange kontakter i instrumentbrættet og ligeledes blev det også til et minus for de materialer som førerhusets interiør er lavet af.

Volvos plusser
Volvo fik tildelt hele 3 plusser for I-shift gearkassen – det eneste område, der blev belønnet med 3 plusser.
Desuden blev der tildelt et plus for koblingen, cockpittet, miljøet i førerhuset, lyset i aflæggerrum, motorens gangkultur, sæderne, køjen, flot rat og flotte sæder, motorbremsen, trækkraft og det sidste plus er for at førerhuset indvendig ser pænt ud og at der anvendes godt stof i høj kvalitet.
På minussiden har Volvo en gammel traver: A-stolpen spærrer for udsynet, og det kræver en ny førerhuskonstruktion, hvis der skal ændres på det forhold. Det indbragte Volvo 2 minusser. Desuden fik Volvo et minus for at førerhuset er for levende, sædernes indstillingsmuligheder er for få og uden tilvalg er der ikke så meget skabsplads til at stuve chaufførens ting væk.

And the winner is
Alle de bedømte forhold er blevet noteret i skemaer og et af de områder, som uden tvivl vil interessere mange læsere, er spørgsmålet om brændstofforbrug.
Det er dog også blevet omregnet til point og her ligger de tre lastvogne meget tæt: Alle tre lastbiler har fået 10 point ved brændstoftesten.
Den samlede pointskema endte med at Mercedes fik 144,7 point, Scania 147,9 mens Volvo fik 146,4 - et meget tæt løb, hvor Scania R480 altså blev vinder af årets Arctic Truck Test.
 
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
 
 
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.