Månedsmagasinet                  1. august 2010 Danmarks Transport-Tidende

NYHEDER
HVER GANG
INFORMATION
RESSOURCER

Månedens Portræt
29.06.09 kl. 07:27
Pris for svære løft
image JJ Kraner går efter udfordringerne ved de tunge og svære løft for byggeri og industri.

Af Lars Lassen

Da den europæiske brancheorganisation for sværgodstransporter og mobilkraner ESTA holdt årsmøde i Paris i slutningen af april, så faldt der fornem hæder af til det danske kranudlejningsfirma JJ Kraner.
Hvidovre-virksomheden blev tildelt brancheorganisationens 1. præmie for årets kranjob 2009 for kraner under 100 tons.
Jobbet var en særdeles udfordrende og krævende kranopgave på et sjællandsk kraftværk, der skulle have udskiftet en 24 tons tung elmotor. Opgaven blev udført med firmaets 80 tons mobilkran.
- Vi er naturligvis utroligt stolte over at modtage denne fornemme pris, i hård konkurrence med andre kranudlejere, ikke kun fra Skandinavien, men fra hele Europa, siger JJ Kraners ejer, Joald Grüning.
Prisen blev overrakt i overværelse af godt 450 gæster, repræsenterende kranudlejere, kranfabrikanter og sværdgodstransportfirmaer fra hele Europa. Dommerkomiteen, der består af europæiske kraneksperter, baserer bl.a. sit valg på kompleksitet og idérigdom, blandt de mange indsendte projekter fra kranudlejere i hele Europa.

Smart løsning
Joald Grüning fortæller, at prisen først og fremmest er blevet vundet fordi JJ Kraner løftede opgaven både elegant og hurtigt.
- Vi har i en årrække arbejdet målrettet for, at kunne påtage os opgaver af denne type, der kræver detaljeret dokumentation og stor erfaring, både i projektfasen samt i udførelsen. Opgaven, udskiftning af en 24 tons tung elektromotor under ekstremt trange pladsforhold, blev udført under hårdt tidspres, da dele af kraftvarmeværket måtte ligge stille under opgavens afvikling, siger Joald Grüning og fortsætter:
- Normalt ville man skære hul i taget og så løfte elmotoren ud den vej. Derfor var der afsat fem dage til opgaven. Vi foreslog i stedet, at vi kørte mobilkranen ind i bygningen og løftede motoren ud gennem porten via en serie komplicerede løft, hvorefter erstatningen blev løftet ind samme vej. Det betød, at kraftværket var køreklar efter tre dage.
- De troede først ikke det kunne lade sig gøre, men som jeg sagde, at hvis de var villige til at arbejde igennem, så kunne vi foretage selve udskiftningen af elmotoren inden for et døgn. De var lidt skeptiske, men vi fik grønt lys og det lykkedes faktisk at afslutte opgaven tidligere end planlagt. Det koster omkring seks millioner kroner i døgnet, hvis et sådant kraftværk står stille. Så er det et resultat, der vækker tilfredshed hos kunden, siger Joald Grüning.
JJ Kraner sørgede også for at transportere den defekte elmotor til reparation i Jylland. En opgave, der også blev løst inden for deadline tidligt næste morgen.

Planlægning og dokumentation
JJ Kraners grundige planlægning og dokumentation var ikke kun med til at overbevise kraftværket.
- Det har også været afgørende for dommerpanelets bedømmelse, at de har kunnet se forarbejdet og beregningerne, siger Joald Grüning.
Planlægningsfasen og dokumentationen er en væsentlig del af JJ Kraners service.
- Kunderne forventer simpelthen dokumentation for løsningen. Det er ofte ganske kostbare ting, der skal løftes og derfor vil man ikke nøjes med øjemål og skøn, siger Grüning.
JJ Kraner anvender i dag det avancerede designsoftwaresystem Autocad, når man forbereder løfteopgaver. Systemet er indført med bistand fra Joald Grünings søn Kasper, der er uddannet bygningsingeniør.
- Vores kraner er lagt ind i Autocad-systemet med nøjagtige mål og dimensioner, så vi blot skal tilføje data fra den lokation vi skal arbejde på, så der kan foretages præcise beregninger inden vi går i gang. Det sikrer ikke blot, at vi faktisk kan løse opgaven, det dokumenterer det også over for kunden, fortæller Joald Grüning.

Svære opgaver sjovest
- Ved større opgaver, starter vi typisk med at mødes med kunden, der beskriver opgaven og rammerne, så vi kan begynde at planlægge, hvordan opgaven skal løses. Vi leverer ofte totalløsninger, hvor vi står for alle forberedelser og elementer i forbindelse med et løft – lige fra transporten til stedet, indhentning af tilladelser fra myndighederne, så som at få lov til at holde i gaderne, opsætning af afspærringer, nedtagning af ledninger o.s.v.
Joald Grüning er selv supervisor på de fleste specialopgaver, som virksomheden udfører.

Historienb>
Joald Grüning startede med at køre kraner i 1972 i Hillerød Autokran.
- Det var lidt en drengedrøm med store maskiner. Jeg havde kørt lidt med som stor knægt og da jeg så fik chancen, så sprang jeg til.
Han blev medejer i Hillerød Autokran i 1984 indtil virksomheden blev solgt i 1990. Umiddelbart efter startede han Joalds Autokraneog flyttede virksomheden ind på Avedøre Holme i 1991, fordi mange af opgaverne lå i Hovedstadsområdet.
- Det sparede både tid og brændstof.<br /> Sammen med Jørgen Arildstoft stiftede han det fælles selskab JJ Kraner, der specialiserede sig i kørsel med mobilkraner. Joald Grüning overtog siden JJ Kraner og lagde virksomheden sammen med Joalds Autokran og fortsatte driften under navnet JJ Kraner.

Mobilkraner og lastbilkraner
JJ Kraner kører med tre mobilkraner og tre lastbilkraner. Materiellet er forholdsvis nyt og hører til blandt det mest avancerede på markedet.
- Vi har fra starten valgt, at vi ville satse på at kunne løse de specielle og krævende opgaver. For at fastholde denne position er vi løbende nødt til at indkøbe nyt materiel. Derfor har vi lige fået leveret en helt ny mobilkran. Det er en terrængående kran som styrer på alle 5 aksler. Det gør den utrolig anvendelig i tæt bebyggede områder, da den kan vende på en ”femøre”. Kranen som både kan styres fra krankabinen, men også med en trådløs fjernbetjening, løfter 220 tons, rækker 108 meter lodret og 88 meter vandret, hvilket svarer til et areal på 3 fodboldbaner, fortæller Joald Grüning, der ikke helt kan skjule sin begejstring for maskinen.
Den nye mobilkran er leveret sammen med en ballast-kærre som tilkobles kranen, så kranen selv kan medbringe en andel af den nødvendige ballast, jernplader til støttebenene, løfteåg, pallegaffel m.v. Den 36 tons tunge ballastkærre er leveret af HFR i Rødekro.
JJ Kraner har også for nyligt tilføjet en ny specialbygget anhænger med udtræk på midten og i bagenden. Den er udstyret med 6 hydrauliske bådstøtter, grav i midten og forkrøblede aksler, så der er plads til bådens køl.
- Jeg har kunder helt tilbage til, da jeg startede med at køre kraner i 1972, fortæller Joald Grüning.
Der kommer hele tiden nye kunder til. Men vi har fået opbygget en rigtig solid kundebase, der tegner sig for størsteparten af vores opgaver.
Lastbilkranerne har en løftekapacitet fra 85 til 130 tonsmeter, mens mobilkranerne har en kapacitet på 30 til 220 tons. Den største kan nå op i 108 meters højde.
- Vi har kamera på alle mobilkraner, så vi kan se, hvor emnet er i forhold til omgivelserne, selv om det fysisk er ude af syne – eksempelvis, hvis vi løfter noget op på et tag. Vi har også trådløs fjernbetjening på to af mobilkranerne, så kranføreren kan følge på tæt hold i stedet for at blive i kranen, fortæller Joald Grüning.
Den avancerede teknik er ikke bare smarte gimmicks.
- Når vi har haft en kran med kamera ude hos en kunde, så beder de meget ofte om, at få en kran med kamera, når de ringer næste gang. De kan med det samme se fordelene – både når det gælder sikkerhed og effektivitet, siger Joald Grüning.
Der er naturligvis også walkie-talkie sæt med på alle biler.

Bjergning til lands og vands
JJ Kraner har gennem årene løftet og transporteret et stort antal både – hovedsageligt lystfartøjer. Virksomhedens store løftekapacitet og ekspertise betyder, at man også varetager et betydeligt antal bjergninger af både, der er sunket ved kaj eller strandet ved kysten. Både for private og forsikringsselskaber.
- Her står vi også tit for hele opgaven fra at få båden bragt hen til kajen, pumpet tom, selve hævningen og transporten. Det sværeste er faktisk den forurening, der kan følge med – især fra læk at olie og brændstof. Her har vi en række samarbejdspartnere, der kan træde til, når vi ikke selv har ekspertisen.
Blandt opgaverne er også bjergning af lastvogne og transportmateriel – både for bjergningsselskaber og vognmænd.
- Vi kan løfte lastbilen op på ret køl. I mange tilfælde er det mere skånsomt end at trække havaristen fri, siger Joald Grüning.
JJ Kraner kører stadig primært i Hovedstandsområdet.
- Vi har da ture til både Fyn og Jylland, samt Sydsverige, men det er sjældent. Langt de fleste af vores opgaver ligger på Sjælland og i Hovedstadsområdet, siger Joald Grüning.
JJ Kraner løfter også for en del udenlandske virksomheder, herunder fra Tyskland, Frankrig og Polen.

Ned i tempo
Kunderne i byggeri og industri fylder meget i ordrebøgerne hos JJ Kraner. Derfor har virksomheden naturligvis også mærket nedgangen.
-Vi kører slet ikke i det tempo, vi gjorde for et år siden. Man er næsten fristet til at sige heldigvis. Vi måtte næsten sige nej til flere opgaver end vi sagde ja til og det er ikke sjovt. Vi har stadig nok at lave og vi har hverken skåret ned på antallet af kraner eller ansatte, siger Joald Grüning.r /> - Det har aldrig været min ambition, at vi skulle være store. Vi har kørt med 5-6 kraner i mange år og det tror jeg ikke kommer til at ændre sig. Det kan godt lade sig gøre, at være lille, hvis man sørger for at kunne noget, de færreste kan, siger Joald Grüning.
Han sidder i bestyrelsen i Mobilkransektionen under Dansk Byggeri, der på mange områder har et tæt samarbejde med Kran-Blok-erfa under Dansk Transport & Logistik.
Fritiden bliver tilbragt med familien i hjemmet i Hillerød og så på Joald Grünings hobby jagt.
Jeg er nok blevet lidt bedre til at holde fri end tidligere, men det er tidskrævende at drive egen virksomhed. Her hjælper det også, at virksomheden ikke er for stor, slutter Joald Grüning.
 
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
 
 
 
Til Lands
Nyt skyts til Femern-modstandere
Ny trafikprognose underminerer Femern Bælt-forbindelsen, mener Nabu. Læs mere
 
Lille sæson-dyk i fragtindeks
Danske Markets europæiske fragtindeks giver fortsat udtryk for optimisme. Læs mere
 
Medbringertruck beregnes som gods
En læser har spurgt redaktionen om det er tilladt at medbringe en såkaldt medbringertruck bag på en trailer, der er i fuld længde. image Læs mere
 
Kritik af tilladelsessystemet
Formanden for Sydøstjyllands Vognmandsforening, vognmand Per Rasmussen, Klakring, kritiserer administrationen af tilladelser til godskørsel. Læs mere
 
DSV Road laver nyt netværk
DSV Road har planer om etablere eget part- og full-load-netværk i Tyskland. Læs mere
 
Til Vands
Travlhed på vandet
Der bliver i øjeblikket afskibet containere som aldrig før. Læs mere
 
Århus-Skt. Petersborg hver lørdag
Finnlines nye ugentlige service fra Bilbao via Antwerpen og Helsinki til Skt. Petersborg skaber også muligheder i Danmark. Læs mere
 
Næsten to millioner TEU ekstra
Containerkapacitet er siden nytår øget med 1,9 millioner TEU – en vækst på godt 15 procent. Læs mere
 
Nye færger til Spodsbjerg-Tårs
Nordic Ferry Services vil indsætte to nye færger på ruten Spodsbjerg-Tårs fra 2012. Læs mere
 
Modulvogntog på Color Lines færger
Norske myndigheder har givet grønt lys for modulvogntog til Larvik og Kristiansand – oplægget er nu sendt ud i offentlig høring.image Læs mere
 
I Luften
Cargo City i Københavns Lufthavn
Det er godt et år siden, SAS Cargo flyttede sin terminalhåndtering fra den nye hi-tech terminal i Nord til østområdet i Københavns Lufthavn. Siden har den store ejendom stået tom.image Læs mere
 
Luftfragten tilbage på sporet
Luftfragten er tilbage på samme niveau som før krisen. Læs mere
 
Dubai åbner kæmpe cargo lufthavn
Dubai åbner lufthavn, der kan blive verdens største, hvor hovedforretningsgrundlaget indledningsvis er luftfragt. Læs mere
 
Sammenhold mod natte-forbud
LH Cargo samler luftfartsselskaber for at bevare nat-flyvning. Læs mere
 
Askeskyen til debat
Transportminister Hans Christian Schmidt drøftede konsekvenserne af askeskyen i det europæiske luftrum med sine kollegaer i EU. Læs mere
 
På Skinner
Halvvejs - klar til den nye kalender?
Det er altid godt, at være i god tid. Dansk Transport Forlag lancerer igen en kalender med veteran-lastbiler. Det er Finn Bjerremand, der har fotograferet det flotte gamle lastbiler, og grafiker Tom Nielsen, der har designet kalenderen "Veteran 2011". Kalenderen i A4-format og med farvefotos koster 79 kr. pr. styk (eksklusiv moms og levering). Kalenderen kan også bestilles som firma- eller medarbejdergave med eget logo på til 89 kr. pr. styk - ved minimum 30 stk. (eksklusiv moms og levering) Kalenderen udkommer i løbet af efteråret, men kan allerede nu forudbestilles ved henvendelse til Dansk Transport Forlag i Padborg, tlf. 7010 0506 eller på mail hos Edel Jensen under edel.jensen@transinform.com Læs mere
 
Sikkerhed i centrum
Den danske transportbranche viser stor ansvarlighed, når det gælder sikkerhed. Der er fuld fokus på emnet – både i trafikken og hjemme på virksomhederne. Der bliver således investeret både penge og mandetimer i at højne sikkerheden og arbejdsmiljøet – det sker gennem investeringer i materiel og medarbejdernes uddannelse. Derfor sætter Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform fokus på sikkerhed, uddannelse, farligt gods og arbejdsmiljø på hver sin side af sommerferien: Danmarks Transport-Tidende nr. 13 - udkommer 28. juni med deadline den 21. juni Trans Inform nr. 8 - udkommer uge 35 med deadline den 16. august Kom i kontakt med transport- og logistikbranchen gennem annoncering i de to medier. Kontakt vores annonceafdeling ved Anne Seward eller Trine Philipsen på telefon 7010 0506 - eller på mail: annonce@transinform.com Læs mere
 
Sidste chance for tilmelding i dag
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen.image Læs mere
 
Tilmeld dig nu
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen.image Læs mere
 
Tilmeld dig nu
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen. image Læs mere
 
Set og Sket
Ny brandbil til Viborg
Viborg Brandvæsen er blevet ejer af en ny Scania P 340 4x4 med Crewcab. image Læs mere
 
Nyt materiel til Stokholm
Stokholm Transport A/S i Brøndby har fornylig fået overdraget to komplette nye tippeladsvogntog. image Læs mere
 
Stor ordre til blokvognsproducent
Vindmølletransportøren Ter Linden, Doetinchem BV. i Holland har netop afgivet en stor ordre til Broshuis BV i Kampen, der producerer specialtrailere og blokvogne. image Læs mere
 
Kendte direktører går af
Se listen over de seneste selskabsændringer i transport- og logistikbranchen. Læs mere
 
OK ved Taulov
Olieselskabet OK åbner snart endnu en Truck Diesel station. image Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.