| NYHEDER |
| HVER GANG |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Månedens Køretøj |
18.06.08 kl. 09:05
Schmitz Cargobull er med på en tipper
Efter pres fra nordiske og tjekkiske kunder har en ny tippeladstrailer med stort kongebolttryk set dagens lys.
Af Finn Bjerremand
Markedet for store tippeladstrailer har stort set været præget af ganske få udbydere, der har specialiseret sig i den ganske lille produktion af tippeladstrailere til det nordiske område. Nu blander Schmitz Cargobull sig igen med en rigtig tippeladstrailer med stort kongebolttryk på menuen.
Da efterspørgslen efter blandt andet tippeladstrailere til 40 tons vogntog med to-akslede trækkere for nogle år siden begyndte at boome i det øvrige Europa, valgte den store trailerkoncern i stedet at lægge kræfterne her, mens fremstillingen af den nordiske version blev nedlagt.
Men tjekkiske kunder, der også kører med højere vogntogsvægte og seksakslede vogntog, har sammen med nordiske vognmænd presset på, så der nu er blevet konstrueret helt nye tippeladstrailere hos Schmitz-Gotha Fahrzeugwerke GmbH i Tyskland.
Den nye tippeladstrailer SKI 24SL 3AT 9.6 AK er konstrueret med en totallængde på 9,6 meter og med et chassis, der er bygget til at køre efter rigtige treakslede trækkere. Kongetappen kan selvfølgelig overføre 16 ton, og med et trippelbogietryk på 24 ton, når totalvægten op på 40 ton. Derved kan bestemmelserne for vogntogsvægte udnyttes helt ud.
Rumindholdet med det almindelige lad kan leveres i størrelser fra 30 til 37 kubikmeter. Med andre ladversioner går rumindholdet helt op til 53 kubikmeter.
Schmitz Cargobull tilbyder også flere forskellige smarte bagsmækløsninger, der både kan være tophængt og samtidig udstyret med døre, så der eksempelvis kan læsses pallegods fra rampe.
Kraftigt og let
Chassiset er højt og kraftigt konstrueret. Tværvangerne er fuldsvejsede til længdevangerne, så der opnås stor stabilitet.
Tipvangen i bagenden er delvis integreret i toppen af chassiset, der skråner ned mod bagenden. Akselaggregatet med tilhørende luftaffjedring er fra Schmitz Cargobull (eller SAF), mens akslerne fra Månedens Køretøj er fra SAF med skivebremser.
Der kan også vælges en version med tromlebremser og når produktionen af Rotos aksler, der er Schmitz Cargobulls egen aksel, kan følge med efterspørgslen, vil det også være muligt at få leveret tipperen med denne akseltype.
Akselafstanden på Månedens Køretøj er 1310 mm. Forreste aksel på tippeladstrailere er udstyret med bogielift, hvor der også er integreret igangsætningshjælp. Det betyder at akslen kan aflastes ved igangsætning, så trykket i stedet bliver lagt over på det trækkende køretøj.
I luftaffjedringen er der indbygget automatisk sænkning, når der tippes, så risikoen for at vælte bliver minimeret.
Akslerne er udstyret med hjul i størrelsen 385/65 R 22,5 og bremsesystemet er et EBS-anlæg, der som alle andre Schmitz-trailere er udstyret med RSS-funktion. RSS modvirker som bekendt vælteulykker ved kørsel.
Koblingshøjden er mellem 1130 mm og 1270 mm, så traileren kan anvendes til typiske danske bogietrækkere.
God løsning
I bagenden er der to korte lygtebomme – en i hver side, der er forsynet med to runde trekammerbaglygter – sådan skal det bare være på en nordisk trailer. Desuden er der også to baklygter, to slingrelamper og separat nummerpladebelysning. Som noget specielt er der fremadvendt positionslys lige foran den forreste aksel i triplebogien.
Ladet har en sidehøjde på 1350 mm (ved 30,3 kubikmeter) og ladet er fremstillet i aluminium og udstyret med en plastikbund. Siderne er fremstillet i en 40 mm profil.
Bagsmækken åbner automatisk, når der bliver tippet. Det sker mekanisk med en arm, som påvirker mekanismen ude under bagsmækken. Dette system har den fordel, at chaufføren aldrig glemmer, at åbne bagsmækken. En del vælteulykker med netop tippeladstrailere og tippeladskærrer sker af præcis denne grund.
I fronten af ladet - lige under bunden - har Schmitz sat en stor kile, som sørger for at ladet går præcis ned det sidste stykke: Kilen går ned mellem to kileformede metalprofiler. Det ser ud som en rigtig god løsning. Tipstemplet er leveret af Hyva, der er en kendt leverandør på dette område.
Egenvægten opgives til at være 6640 kg incl. plastikbunden, et vægttal der må siges at være særdeles godt. Beregnes der ud fra en totalvægt på 40 tons, laster traileren 33.360 kg.
Færdigt produkt
Den nye Schmitz-tipper er absolut et meget færdigt produkt.
Der er masser af små detaljer, som viser at producenten virkelig har tænkt over løsningerne - inden de er blevet sat i værk.
Bagkofangeren kan ved at udløse et enkelt håndtag slås op, så der er fri bag traileren til at køre til en asfaltmaskine. Når der er tippet af, er det bare at udløse håndtaget og vippe bagkofangeren ned igen. De to stænkklapper er forbundet med bagkofangeren med en kæde, så de også følger med op, når bagkofangeren slås op. Super løsning.
Integreret i bagenden i venstre side er et bugsertræk – sådan skal det bare være. Når der en dag er brug for at trække i traileren, eller der skal trækkes i et andet køretøj, kan der kobles til i et træk, der kan tåle det. Under venstre side er der fastmonterede skraldespænder til presenningen, der lige kan rulles over toppen af ladet.
Ingen tvivl om, at Schmitz Cargobull mener det alvorligt, når de har introduceret den nye tipper. Det er et produkt, der oser af kvalitet og gennemtænkt arbejde. Leveringstiden på den nye tippeladstrailer er ifølge salgschef Djon Lauritzen, Schmitz Cargobull i Padborg, otte uger.
Fakta
Tippeladstrailer
Mærke: Schmitz Cargobull
Produktionssted: Schmitz-Gotha Fahrzeugwerke GmbH, Gotha
Type: SKI 24SL 3AT 9.6 AK
Chassis: To gennemgående længdevanger, der snævrer ind i forenden
Aksler: SAF med skivebremser
Ophæng: Schmitz Cargobull luftaffjedringsaggregat
Bremseanlæg: EBS-anlæg med RSS (ESP på trailer)
Stempel: Hyva med 190 bar som maks. arbejdstryk
Triplebogietryk: 24.000 kg
Kongebolttryk: 16.000 kg
Totalvægt: 40.000 kg
Egenvægt: 6.640 kg
Lastevne: 33.360 kg
Lad: Konstrueret i aluminium (kan også leveres i stål)
Bund: Bunden er forsynet med en 12,5 mm plastikoverflade
Sidehøjde: 1350 mm (rumindhold 30,03 m3)
Bagsmæk: Tophængt med mekanisk åbning
Repos: Repos i forenden monteret på chassis
Presenning:Rullepresenning
|
| |
|
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller
på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|
| |
|
 |
| |
| Til Lands |
Applus+ overtager bilsyn i Irland Applus Automotive International overtager 4. januar 2010 eneretten til at syne lette køretøjer i hele Irland.
Læs mere
|
| |
Privatisering udsat Den britiske erhvervsminister sætter ikke Royal Mail på aktier i denne omgang.
Læs mere
|
| |
FDE og Dansk Autohjælp samarbejder FDE har netop indgået samarbejdsaftale med Dansk Autohjælp for transportbranchen.
Læs mere
|
| |
Plader rykker lidt tættere på Skat kommer transporterhvervet i Aabenraa Kommune i møde med tre-dages-åbning i Padborg.
Læs mere
|
| |
Røg ud af lastbilerne EU Kommissionen er på vej med nye rygeregler på arbejdspladserne, der også kommer til at omfatte chauffører.
Læs mere
|
| |
| Til Vands |
Vindmølle-eventyr på Rømø Havn Blue Water etablerer sig i Havneby på Rømø, som er ny servicehavn for nordtyske vindmøller.
Læs mere
|
| |
Global logistik under forandring Krisen forandrer de globale godsstrømme, hvor trafikken mellem den nære og fjerne Orient får tiltagende betydning.
Læs mere
|
| |
Op og nedtrapning i Fredericia Ommer: Byudviklingsselskab ophæver bortvisning af Fredericia Skibsværft. Læs mere
|
| |
Generationsskifte i Franck & Tobiesen Medejer og direktør Poul Holmboe er udtrådt af virksomheden Franck & Tobiesen A/S.
Læs mere
|
| |
Grimaldi Group tager fuld control med Wallhamn Grimaldi Group har købt de resternede 50 procent af aktiekapitalen i Sveriges eneste privatejede havn – Walhamn.
Læs mere
|
| |
| I Luften |
Luftfragten over Stillehavet stabiliseret Foreløbing trafiktal tyder på, at et år med drastiske fald i luftfragtsvolumener nu er ved at blive afløst af stabilisering.
Læs mere
|
| |
Qantas afbestiller Dreamliner Efter at Boeing endnu engang har udsat leveringen af 787 Dreamliner trækker Qantas i håndbremsen.
Læs mere
|
| |
Nordisk Aviation Products løfter overliggeren Nordisk Ultralite: Nordisk Aviation Products har løftet sløret for en helt ny flyfragt-container. Læs mere
|
| |
Luftfragt halter fortsat i Frankfurt Lufthavn Trafiktal fra maj viser, at luftfragten forsat er svag i Europas største aircargo-lufthavn.
Læs mere
|
| |
14.000 stemte på fremtidens fly Finnair-konkurrence fik kunstneren Kauko Helavuo som vinder.
Læs mere
|
| |
| På Skinner |
Nedtur rammer banegods i Nordamerika Godsbanerne i USA og Canada noterede en tilbagegang i 2008.
Læs mere
|
| |
Lokomotivet tog en blokvogn Hvad gør et lokomotiv på sin formodentlig sidste rejse – det tager en turen på en blokvogn ad landevej.
Læs mere
|
| |
TØF-fokus på Femern Bælt-forbindelsen Konference sætter fokus på de nye muligheder og fordele, som den faste forbindelse over Femern Bælt betyder for transportsektoren i Danmark og Nordeuropa. Læs mere
|
| |
Danske skinner skal åbnes for internationale godstog Regeringen vil sikre interoperabilitetten mellem det danske og europæiske jernbanenet. Læs mere
|
| |
Havne har ikke behov for bedre jernbaneanlæg Det vurderer Trafikstyrelsen, der har ansvaret for at holde styr på behovet for jernbanekapacitet.
Læs mere
|
| |
| Set og Sket |
Storskraldindsamling i Daily Nystartede junkbusters.dk, der afhenter og fjerner næsten alle typer affald for private og for virksomheder, har anskaffet en specialopbygget Iveco.
Læs mere
|
| |
Konkurs i Hvidovre Ved dekret af 29. juni har Sø- og Handelsrettens skifteret taget selskabet Heimdal Flyt & Transport ApS, Fortvænget 7 i Hvidovre under konkursbehandling.
Læs mere
|
| |
Nyt selskab i Sebstrup Vognmandsfirmaet Tommy Gertsen ApS er navnet på et nystiftet selskab, der er hjemmehørende på Sebstrupvej 2 i Sebstrup ved Skive.
Læs mere
|
| |
Ændringer hos H.K. Olie Niels Jepsen er fratrådt som formand for bestyrelsen i selskabet H.K. Olie A/S, Hornsyld.
Læs mere
|
| |
Ny Renault til Skovrup Carsten Noer Rental A/S har leveret en ny Renault til vognmandsfirmaet J.A. Skovrup ApS i Bække.
Læs mere
|
| |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |