| NYHEDER |
| HVER GANG |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
 |
| Set og Sket |
15.06.07 kl. 11:30
Servicecenter for erhvervskøretøjer i Horsens
<img src="http://www.transporttidende.com/images/uploads/Truck_Center_Horsens_001_copy.gif" style="border: 0;" alt="image" align="right" width="170" height="128" />Truck Center Horsens en realitet fra den første juni
Af Finn Bjerremand
Lastvognsmekaniker Jesper Knudsen kan nu også kalde sig værkstedsindehaver, efter at han har overtaget Munch Transports grund og bygninger på Venusvej i Horsens sydlige industrikvarter.
Jesper Knudsen har været ansat i en del år hos det lokale KLC servicecenter (Kolding Lastvognscenter), men fik lyst til at starte for sig selv. Så da vognmandsfirmaet Munch Transport A/S samtidig ønskede at afhænde sit domicil, hvor der både er gode værkstedsfaciliteter med tre gennemgående værkstedbaner, lager, administrationslokaler og en stor indhegnet parkeringsplads, slog han til.
Det nye center, der er blevet døbt Truck Center Horsens, lægger roligt ud med to medarbejdere, nemlig ejeren selv samt hans far Hans Knudsen, der er en meget kendt lastvognsmekaniker.
Værkstedsejer Jesper Knudsen har dog allerede ansat en mekanikerlærling fra sin tidligere arbejdsplads KLC i Horsens, der valgte at lukke med udgangen af maj måned.
Truck Center Horsens anbefaler sig med service, vedligeholdelse og nyopbygninger af alle typer af erhvervskøretøjer. For at kunne servicere kunderne optimalt, har Jesper Knudsen anskaffet sig både en ny servicevogn og en indregistreret multitrækker.
Den nybagte værkstedsejer Jesper Knudsen fortæller til Trans Inform, at han har mødt en overvældende opbakning. Ved en reception, der blev afholdt dagen efter åbningen, var der et par hundrede besøgende.
|
| |
|
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller
på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|
| |
|
 |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |