| NYHEDER |
| HVER GANG |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
 |
| Pitstop |
18.02.10 kl. 12:10
Snak over sneen
Hvornår er det lige vi kan regne med, at denne dyne af sne forsvinder? Ja, tålmodigheden er ved at være opbrugt rundt omkring i de danske hjem – og førerhuse.
Af Gwyn Nissen
Her i det sønderjyske – og sikkert også andre steder i landet - har vi ikke set græs siden midten af december. Det er lidt svært at tro, at foråret venter under snedækket i form af erantisser og vintergækker.
Vi må ruste os lidt med tålmodighed, og ikke glemme, at marts såmænd også kan byde på snestorme. Jeg kan i hvert fald huske specielt én vinter, hvor sneen lagde Danmark ned hele to gange i marts med 14 dages mellemrum. Jeg siger det jo bare – det er godt at være forberedt.
Der er ikke noget, der er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Er det ikke det, vi skal sige, når vi skal holde humøret oppe?
Én af de positive ting ved vinteren har været snerydningen - og her tænker jeg ikke på vejene, men derimod på vores egne fortove og indkørsler. Selvfølgelig har det været træls og bøvlet og hårdt, når den lange indkørsel er dækket til for tiende gang denne vinter.
Men har du ikke lagt mærke til, at du denne vinter har set meget mere til dine naboer? Normalt kan der om vinteren godt gå uger eller måneder mellem man ser naboerne. Men nu, hvor vi skal ud at skovle sne, har alle travlt med at hjælpe hinanden og vi kommer hinanden ved. Det er lidt hyggeligt – som om sommeren, når snakken går over hækken.
At jeg så oven i købet er så heldig, at en af naboerne har en fejemaskine, mens andre har kunnet arrangere en gummiged til at fjerne snedyngerne, er så en helt anden sag. Jeg føler mig nærmest privilegeret.
Og snevejret? Det forsvinder vel snart igen – og lur mig, om vi så ikke allerede begynder at savne det igen. Måske ikke lige med det samme, men så til december da.
|
| |
|
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller
på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|
| |
|
 |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |