Månedsmagasinet                  1. august 2010 Danmarks Transport-Tidende

NYHEDER
HVER GANG
INFORMATION
RESSOURCER

Månedens Tema
18.11.09 kl. 06:58
Succesfuld premiere på vingetransport
image Den første 58 meter-vinge blev transporteret fra Aalborg til Brande.

Af Finn Bjerremand

Brande Maskintransport A/S (BMT) havde forleden premiere på transporten af en ny type 58 meter lange vinger. Den første transport fra Aalborg til Brande forløb stort set efter planen.
Forud for den første transport har der været en omfattende proces, som bl.a. har omfattet indkøb af nye moduler, så de lange transporter kan gennemføres sikkert.
Når man taler om vindmøllevinger, er det ikke bare gjort med at kunne transportere én vinge ad gangen. I vindmølleindustrien taler man altid om sæt, og et sæt består af tre vinger.
Derfor har BMT A/S også været nødt til at investere i flere moduler for at kunne transportere hele sættet.
- Vi har materiel så vi kan transportere et helt sæt som tre enkelte transporter på hver en speciel modulblokvogn på samme tid, og desuden har vi materiel til at kunne transportere yderligere en enkelt vinge på 58 m med en tilsvarende blokvogn, fortæller Mogens Laugesen, der blandt andet er ansvarlig for alt hvad der hedder tilladelser hos BMT A/S.

Efter planen
Den første transport var en transport af en enkelt vinge som skulle transporteres til en prøvestand i Brande.
Blokvognen lastede om morgenen i Aalborg og afgik ved 10.30 tiden, hvorefter det gik efter planen ad motorvej E45 til Århus og videre ad motorvej 15, der ved Låsby går over til at være en dårlig hovedvej.
Men også denne strækning med den meget trafikerede vej gennem Silkeborg, hvor der også er en lav bro, blev klaret uden de store genvordigheder.
I Bording kom den første større udfordring i form af en rundkørsel, som vingetransporten måtte passere venstre om. Takket være den professionelle chauffør, der fik lejlighed til at vise sin kunnen, foregik passagen dog stille og roligt med nogle få rangeringer frem og tilbage, mens akselsektionen i bagenden under kontrol af en ekstra fører flyttede sig sideværts.
Derved blev vingetransporten gelejdet gennem alle fordringerne uden at lave skader. Nogle skilte var i forvejen blev lagt ned, idet flere af skiltene er lavet med nedfældbare beslag, så de efter transporten har passeret ganske ubesværet kan rejses op igen.

Umulige frakørsler
Efter transporten igen fandt motorvejen gik det fint lige til Arnborg, hvor transporten var tvunget til at forlade motorvejen, selv om der går motorvej hele vejen til Brande.
Men desværre er frakørslerne ved både motorvejen og motortrafikvejen ved Brande ufremkommelige for så lange transporter, så det ikke er muligt at køre af ved de direkte afkørsler. Derfor havde BMT valgt afkørslen ved Arnborg, der var den sidste fornuftige mulighed.
- Her var der også et par udfordringer i form af et par lygtepæle og nogle skilte, som chauffør Anders Lilholdt og følgebilspersonalet måtte tackle, fortæller Mogens Laugesen.
Men også det gik fint og transporten, der var sat til at skulle ankomme i Brande ved 17-tiden var på plads kl 17.30.

Forventninger
Hos BMT, der er specialiseret i vindmølletransporter, har man tiltro til fremtiden, selv om beskæftigelsesniveauet godt kan variere noget i denne tid.
BMT har således netop afsluttet et stort projekt i Frankrig og de næste tre-fire år har vindmølletransportøren flere store udenlandske projekter i ordrebogen.
Der kommer blandt andet nye projekter i Frankrig, Spanien, Polen, Skotland og Sverige. Der skal i fremtiden transporteres mange 58 meter lange vinger til nye projekter, og derfor har BMT valgt en løsning fra producenten Nicholas med en akselsektion, der har pendelaksler som kan dreje 60 grader, hvilket betyder stor fremkommelighed, når der skal forceres forhindringer i trafikken.
I stedet for den kendte løsning med lange udtræksblokvogne har Nicholas’ blokvognsløsning en stor midterboom, som groft sagt bare bygges sammen i sektioner.
<br /> Brande Maskintransport
BMT A/S ejes af KRW (KR Wind), der har dansk hovedkvarter i Aalborg og som delvis er ejet af Enggard-gruppen, der også ejer krangiganten BMS.
BMT råder over ca. 50 trækkende enheder, akselsektioner i Nicholas pendelakselsystem med i alt 180 aksellinier, samt tilhørende moduler og tårnsæt.
Dertil kommer en større flåde af udtræksblokvogne og udtrækstrailere af mærkerne Broshuis, Doll, Faymonville, Goldhofer og Nooteboom.

Erfaringen følger efter
Har man sagt blokvognstransport, så siger man også følgebil. Ingen omfangsrige eller tunge specialtransporter foregår uden professionelle følgebilsservice. Følgebilen og dens fører er alfa og omega, når den store transport kører gennem landet.
Det er som regel føreren af følgebilen, der måske er 50 meter bag lastvognschaufføren, der fortæller chaufføren, om der er plads nok til at lastbilens bagende kan komme omkring hjørnet eller om hjulene følger det spor de skal for at komme forbi forhindringen.
Derfor skal der mere til end et nyerhvervet lastbilkørekort til at køre bag transporten og advare med lys og advarselsskilte.
Det var da også et yderst kompetent følgebilsfirma, der havde opgaven med at eskortere BMT med den første 58 meters vinge fra Aalborg til Brande. Eskorten bestod en del af vejen af to følgebiler, som Peter Jacobsen fra Transportservice stod for.
Erfaring
Peter Jacobsen kørte selv den ene følgebil, som var med på hele turen. Peter Jacobsen, der har en lang fortid som chauffør inden for sværgodstransport, etablerede i 2005 sit eget følgebilsfirma med navnet Transportservice med domicil i Hammel.
Helt tilbage i 1981 begyndte Peter Jacobsen som chauffør hos det daværende BK Transport, hvor han gennem årene udførte mange forskellige typer special- og sværgodstransporter. Siden er han blevet inden for denne del af branchen.
Han købte først en følgebil og derefter fulgte yderligere to biler. Ud over Transportservice’ egen vognpark, beskæftiges der også en del indlejede følgebiler, og den dag hvor Trans Inform talte med Peter Jacobsen, havde han ikke mindre end 19 følgebiler på eskorteopgaver rundt omkring.
- Jeg tror da på det, siger Peter Jacobsen om fremtiden.
Han har netop bestilt en ny Mercedes Vito følgebil, der bliver leveret til nytår. Virksomheden bliver drevet som en rigtig mand-og-kone-virksomhed, hvor fru Jacobsen står for alt det administrative.
 
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
 
 
 
Til Lands
Nyt skyts til Femern-modstandere
Ny trafikprognose underminerer Femern Bælt-forbindelsen, mener Nabu. Læs mere
 
Lille sæson-dyk i fragtindeks
Danske Markets europæiske fragtindeks giver fortsat udtryk for optimisme. Læs mere
 
Medbringertruck beregnes som gods
En læser har spurgt redaktionen om det er tilladt at medbringe en såkaldt medbringertruck bag på en trailer, der er i fuld længde. image Læs mere
 
Kritik af tilladelsessystemet
Formanden for Sydøstjyllands Vognmandsforening, vognmand Per Rasmussen, Klakring, kritiserer administrationen af tilladelser til godskørsel. Læs mere
 
DSV Road laver nyt netværk
DSV Road har planer om etablere eget part- og full-load-netværk i Tyskland. Læs mere
 
Til Vands
Travlhed på vandet
Der bliver i øjeblikket afskibet containere som aldrig før. Læs mere
 
Århus-Skt. Petersborg hver lørdag
Finnlines nye ugentlige service fra Bilbao via Antwerpen og Helsinki til Skt. Petersborg skaber også muligheder i Danmark. Læs mere
 
Næsten to millioner TEU ekstra
Containerkapacitet er siden nytår øget med 1,9 millioner TEU – en vækst på godt 15 procent. Læs mere
 
Nye færger til Spodsbjerg-Tårs
Nordic Ferry Services vil indsætte to nye færger på ruten Spodsbjerg-Tårs fra 2012. Læs mere
 
Modulvogntog på Color Lines færger
Norske myndigheder har givet grønt lys for modulvogntog til Larvik og Kristiansand – oplægget er nu sendt ud i offentlig høring.image Læs mere
 
I Luften
Cargo City i Københavns Lufthavn
Det er godt et år siden, SAS Cargo flyttede sin terminalhåndtering fra den nye hi-tech terminal i Nord til østområdet i Københavns Lufthavn. Siden har den store ejendom stået tom.image Læs mere
 
Luftfragten tilbage på sporet
Luftfragten er tilbage på samme niveau som før krisen. Læs mere
 
Dubai åbner kæmpe cargo lufthavn
Dubai åbner lufthavn, der kan blive verdens største, hvor hovedforretningsgrundlaget indledningsvis er luftfragt. Læs mere
 
Sammenhold mod natte-forbud
LH Cargo samler luftfartsselskaber for at bevare nat-flyvning. Læs mere
 
Askeskyen til debat
Transportminister Hans Christian Schmidt drøftede konsekvenserne af askeskyen i det europæiske luftrum med sine kollegaer i EU. Læs mere
 
På Skinner
Halvvejs - klar til den nye kalender?
Det er altid godt, at være i god tid. Dansk Transport Forlag lancerer igen en kalender med veteran-lastbiler. Det er Finn Bjerremand, der har fotograferet det flotte gamle lastbiler, og grafiker Tom Nielsen, der har designet kalenderen "Veteran 2011". Kalenderen i A4-format og med farvefotos koster 79 kr. pr. styk (eksklusiv moms og levering). Kalenderen kan også bestilles som firma- eller medarbejdergave med eget logo på til 89 kr. pr. styk - ved minimum 30 stk. (eksklusiv moms og levering) Kalenderen udkommer i løbet af efteråret, men kan allerede nu forudbestilles ved henvendelse til Dansk Transport Forlag i Padborg, tlf. 7010 0506 eller på mail hos Edel Jensen under edel.jensen@transinform.com Læs mere
 
Sikkerhed i centrum
Den danske transportbranche viser stor ansvarlighed, når det gælder sikkerhed. Der er fuld fokus på emnet – både i trafikken og hjemme på virksomhederne. Der bliver således investeret både penge og mandetimer i at højne sikkerheden og arbejdsmiljøet – det sker gennem investeringer i materiel og medarbejdernes uddannelse. Derfor sætter Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform fokus på sikkerhed, uddannelse, farligt gods og arbejdsmiljø på hver sin side af sommerferien: Danmarks Transport-Tidende nr. 13 - udkommer 28. juni med deadline den 21. juni Trans Inform nr. 8 - udkommer uge 35 med deadline den 16. august Kom i kontakt med transport- og logistikbranchen gennem annoncering i de to medier. Kontakt vores annonceafdeling ved Anne Seward eller Trine Philipsen på telefon 7010 0506 - eller på mail: annonce@transinform.com Læs mere
 
Sidste chance for tilmelding i dag
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen.image Læs mere
 
Tilmeld dig nu
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen.image Læs mere
 
Tilmeld dig nu
Gratis konference og it-messe den 9. juni i Vejle giver gode råd til transportbranchen. image Læs mere
 
Set og Sket
Ny brandbil til Viborg
Viborg Brandvæsen er blevet ejer af en ny Scania P 340 4x4 med Crewcab. image Læs mere
 
Nyt materiel til Stokholm
Stokholm Transport A/S i Brøndby har fornylig fået overdraget to komplette nye tippeladsvogntog. image Læs mere
 
Stor ordre til blokvognsproducent
Vindmølletransportøren Ter Linden, Doetinchem BV. i Holland har netop afgivet en stor ordre til Broshuis BV i Kampen, der producerer specialtrailere og blokvogne. image Læs mere
 
Kendte direktører går af
Se listen over de seneste selskabsændringer i transport- og logistikbranchen. Læs mere
 
OK ved Taulov
Olieselskabet OK åbner snart endnu en Truck Diesel station. image Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.