| NYHEDER |
| HVER GANG |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
 |
|
22.03.10 kl. 08:26
Traileren klædt på til vinter
Denne vinter har for alvor givet syn for sagn, når det gælder gode dæk. Continental kommer nu med sit bud på sikre vinterdæk.
Af Finn Bjerremand
Vinterføret, der i år for alvor også har ramt Danmark, gør det mere aktuel end nogen sinde at have sit køretøj monteret med de korrekte dæk. I år har næsten alle både kunnet se og føle virkningen af at have gode dæk - med den rigtige gummiblanding til lave temperaturer og våde vejbaner.
Men det er ikke altid let at få lige de dæk, man kunne tænke sig til. Bl.a. findes der ikke mange specielle trailerdæk til det vinterføre, som vi kender her i Norden.
Det har den store producent Continental nu rådet bod på. Koncernen introducerede forleden ved i Saalfelden i Østrig et nyt vinterdæk til trailere (HTW2 Scandinavia) leveres i to populære størrelser nemlig 385/55 R 22,5 og 385/65 R 22,5, der er markeret med snefug for at gøre opmærksom på deres vinter-duelighed.
Når Continental benytter betegnelsen Scandinavia skyldes det at det netop er i det nordiske område, behovet for vinterdæk af denne type i særdeleshed er til stede. I vore nabolande Finland, Norge og Sverige er det nemlig helt naturligt at skifte over til vinterdæk på tunge køretøjer, når vinteren nærmer sig.
Godt vejgreb
Ved et trailerdæk efterspørges der ikke vejgreb til overførsel af kræfterne for at få vogntoget til at rulle, men derimod lang holdbarhed - med andre ord masser af km i dækket. r />
Alligevel har det stor betydning for trafiksikkerheden, hvordan dækket står fast under forhold som kurvekørsel og nedbremsninger på sne, is og vådt underlag.
Der stilles også store krav til et trailerdæk, fordi traileren den ene dag kører rundt under meget kolde forhold og små veje i det nordlige Skandinavien, for senere på ugen at køre under helt andre klimatiske forhold på motorveje i Sydeuropa.
Den slags skiftende forhold stiller store krav til fremstillingen af et trailerdæk.
Nyt dækdesign
Alle disse forhold har man nået med det nye dæk fra Continental. Takket være det smarte dækdesign, kan kunderne også under hårde vinterkonditioner opretholde et højt trafiksikkerhedsniveau.
Det sker ved hjælp af det nye mønster med åbne skuldre og et stort antal af ultrasmå tværgående lameller, som gør, at dækket står rigtig godt fast både ved nedbremsninger og hård kurvekørsel på dårligt underlag.
Det nye trailervinterdæk forventes klar til næste vintersæson.
Andet liv
Det er dog ikke bare ved vinterkørsel det nye trailerdæk har sine fordele. For efter en lang og hård vintersæson skifter dæk til en slags fase to, hvor rullemodstanden er meget lav, samtidig med at dækket så at sige har en grovere struktur som er velegnet til at køre i sommerhalvåret.
Derved har dækket skiftet til sit andet liv hvor det samtidig er brændstoføkonomisk, påpeger Continental-udviklerne.
Trailerdækket er selvfølgelig bygget med en solid karkasse, så det kan klare pålægning af en ny slidbane. Dermed er dækket også et billigt dæk, når hele regnestykket gøres op med såvel holdbarhed og lav rullemodstand.
Demonstration
For at vise hvor stor en betydning dækkene har for trafiksikkerheden, havde Continental valgt at afholde præsentationen på et køreteknisk anlæg i Østrig, hvor der også var gode muligheder for at køre med lastvognstog.
Her fik deltagerne syn for sagen. På en speciel glatbane kunne man tydelig se forskel på bremselængderne, afhængig af dæktypen.
Vogntoget med Skandinaviske vinterdæk på både trækker og trailer klarede sig absolut bedst under alle forhold.
På en lille specialbane, hvor der blev kørt i skarpe kurver med solotrækker kunne deltagerne desuden køre med og opleve forskellen på de rigtige vinterdæk og de øvrige dæk. I de skarpe kurver med vand gled vognene med det ringeste vejgreb ud af banen.
Hybriddæk
Continental viste også et nyt, såkaldt hybriddæk, der er et nyt dæk, som groft sagt er et miks mellem et regional og et langtursdæk.
Dækket udmærker sig ved at have et innovativt og kombineret design med mønster og lameller. Det har en lang levetid samtidig med at rullemodstanden er lav.
|
| |
|
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller
på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
|
| |
|
 |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |