Månedsmagasinet                  10. marts 2010 Danmarks Transport-Tidende

NYHEDER
HVER GANG
INFORMATION
RESSOURCER

Månedens Portræt
21.09.09 kl. 07:48
Tredje generation i Roskilde
image Vognmand Michael Dyring og hustruen Lone Dyring har travlt med at modernisere familievirksomheden, samtidig med at gamle dyder bevares.

Af Lars Lassen

Kran og specialtransportvirksomheden Brdr. Dyring i Roskilde blev overtaget af tredje generation, da vognmand Michael Dyring, 41, købte familiefirmaet af faderen og to onkler i januar 2008.
Kun godt et år senere blev Brdr. Dyring I/S nomineret til DTL-region Hovedstadens kandidat til Årets Transportvirksomhed 2009. En anden virksomhed løb med regionens finaleplads, men Michael Dyring glæder sig først og fremmest over, at Brdr. Dyring har formået at gøre sig bemærket blandt mange andre vognmandsvirksomheder i regionen, selv om firmaet var midt i en omstillingsproces.
- Det hjalp naturligvis, at jeg overtog en veldrevet og solid virksomhed. Men vi blev også nomineret, fordi vi var i gang med en gennemgribende modernisering af virksomheden, med nye ledelsesværktøjer og en målrettet indsats for at forbedre personalets trivsel, fortæller Michael Dyring.
Brdr. Dyring I/S har domicil på en tidligere HT-busgarage i Roskildes industrikvarter lige ved tilkørslen til Holbæk-motorvejen. Virksomheden kører i øjeblikket med 20 kranlastvogne og omkring 40 trailere og hængere. Der er ansat 20 chauffører, samt en lastvognsmekaniker og en smed på virksomhedens eget værksted, samt fire ansatte i administrationen.

Ledelse og ansvar
Michael Dyring lægger ikke skjul på, at det har været en udfordring at overtage en virksomhed, hvor gennemsnitsalderen ligger pænt over 50 og erfaringsgrundlaget for de fleste ansatte tælles i årtier, når han selv har tilbragt en stor del af sit voksenliv uden for virksomheden.
- Flere af dem, der arbejder her har skubbet mig rundt i barnevognen, da jeg var lille. Det er ikke helt let for kyllingen, at lære ægget, hvordan tingene skal gøres. På grund af den store erfaring, som mange af medarbejderne har, så har der været en tradition for at give de ansatte meget frie hænder. Men det fungerer ikke, hvis tingene skal laves om og virksomheden skal udvikles. Så nytter det ikke, at man har 35 mand, der hver gør tingene på deres egen måde, fastslår Michael Dyring.
- Jeg og min kone har en lidt anden vision om, hvor virksomheden skal hen og hvordan den kommer det. Derfor har vi beklageligvis måttet sige farvel til nogle medarbejdere. Det har så til gengæld styrket det hold, der er tilbage. Samtidig har det vist sig at være held i uheld, fordi vi fik tilpasset virksomheden inden finanskrisen. Det har betydet, at vi ikke har været nær så sårbare, siger Michael Dyring.

Tillid og trivsel
Han understreger, at virksomheden stadig betror medarbejderne en meget stor andel af ansvaret i den daglige drift.
- Der er flere af vores folk, der har været her i 20-30 år og de besidder en erfaring, der har stor betydning for vores evne til at løse opgaverne ude hos kunderne hurtigt og korrekt. De både kan og skal naturligvis have lov til at træffe beslutninger selv. De skal kunne fungere under en overordnet styring, ellers løber tingene løbsk, men de har både fortjent tillid og har krav på respekt, siger Michael Dyring.
- Netop fordi erfaringsgrundlaget har så stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne i en så specialiseret niche, som kranlastvogne, så er det naturligvis også vigtigt at fastholde medarbejderne. Hvis jeg skal erstatte en erfaren medarbejder, så skal jeg groft sagt hente dem hos konkurrenterne og det er hverken populært eller billigt. Derfor har vi fokuseret meget på trivslen i virksomheden, for at sikre vi har et godt arbejdsklima, siger Michael Dyring.
Senest har virksomheden indført sundhedsforsikringer for de ansatte, så de kan få hurtig lægebehandling på privat hospital, hvis de har behov for det.

Comlog og navigation
Der er også blevet indført moderne it-systemer efter Michael og Lone Dyring overtog familievirksomheden. Brdr. Dyring har indført Comlogs flådestyringssystem, der er blevet fuldstændigt integreret i virksomhedens økonomisystem.
- Det er en stor investering, når der skal installeres terminaler i alle biler. Men det giver en lang række fordele. Det forenkler både disponering og administration, og sikrer optimal kommunikation med chaufførerne, hvor risikoen for misforståelser er minimal. Vigtigst er det dog, at vi opnår et langt bedre overblik over virksomheden og det er utroligt vigtigt rent ledelsesmæssigt – ikke mindst i disse tider, siger Michael Dyring.
Systemet står overfor en snarlig opdatering, der betyder at chaufføren i samme øjeblik han modtager en ordre på terminalen, kan overføre de relevante adresser til lastvognens GPS-navigation.
- Det er en forbedring, der vil udelukke endnu en fejlkilde og dermed spare både tid og spildte kilometer, siger Michael Dyring.

Rette mand og materiel
Der er monteret kraner på alle virksomhedens lastvogne undtagen én enkelt – der dog er forberedt til montering af kran. Den mindste kran har en kapacitet på 18-20 tonsmeter, mens den største er en 175 tonsmeter-kran. De fleste kraner ligger dog oppe omkring 100 tonsmeter.
- Vi laver kranopgaver som alle andre i branchen. Men på grund af vores store erfaringsgrundlag, så er hovedparten af vores jobs inden for specielle kran- og bakseopgaver. Vi har mange gamle kunder, der ved, at vi kan lidt mere end de mange kranvognmænd, der er kommet til i de senere år, siger Michael Dyring.
- Vi sammensætter selv alle elementer, når vi bestiller opbygning af nye kranlastvogne. Det sikrer, at vi får en fleksibel kranløsning, der passer til vores behov i stedet for at vælge en standardløsning. Mange køber en kran med en forholdsvis svag hydraulikmotor. Den kan på papiret løfte det samme som vores kraner, men det tager væsentligt mere tid, fordi den kun kan trække en enkelt cylinder af gangen. Kombinerer man det rette materiel med en erfaren mand, så kan man løse opgaven langt hurtigere og netop tiden er utroligt vigtigt for mange kunder, fordi det koster dyrt, at have et arbejdssjak stående og vente.
Langt størsteparten af virksomhedens løft foregår på Sjælland, men det bliver også til ture på Fyn og i Jylland, samt i Sverige.
Brdr. Dyring I/S har også en del containertransport. Med god plads både ude og inde på domicilet i Roskilde, samt en oplagsplads i den anden ende af byen, så varetager virksomheden også en del opbevaringsopgaver.
- Vi har vel omkring 150 skibscontainere stående i gennemsnit. Dertil kommer et stort antal løfteemner fra trægulve, tagplader til store generatorer, der mellemlander her inden vi selv kører dem ud og løfter dem på plads, siger Michael Dyring.

Kører selv
Lone Dyring styrer virksomhedens økonomi. Michael Dyring kører selv en del kranopgaver.
- Jeg bruger selv en stor del af min tid i marken, fordi jeg så bedre kan lære både forretningen og vores kunder at kende. Det betyder også, at jeg får større forståelse for de udfordringer, som vores chauffører møder, siger Michael Dyring.
Michael og Lone Dyring har to døtre på 12 og 17 år. Familien er i gang med at istandsætte en ældre landejendom i Kattinge uden for Roskilde.
- Det sluger det meste af min fritid, men det er der nu ikke meget af, når man skal passe den her butik, ler Michael Dyring.

Dyrings historie
Vognmand Michael Dyring, 41 år, er tredje generation i vognmandsvirksomheden Brdr. Dyring I/S, der blev stiftet af hans farfar Svend Dyring under besættelsen. Efter krigen blev havren erstattet med dieselolie og de tre sønner Bent, Svend og Per overtog forretningen i slutningen af 60’erne. Allerede da havde familievirksomheden specialiseret sig i kranopgaver, der blev løst med SKB-kraner på typisk 24 tonsmeter. Et speciale, der stadigt er altdominerende i Brdr. Dyring I/S.
Brødrenes virksomhed blev en fast ’legeplads’ for Michael Dyring i drengeårene. Efter skolen fulgte en læreplads som lastvognsmekaniker hos Scania i Roskilde.
Han vendte tilbage til familievirksomheden med svendebrevet i baglommen og arbejde både på værkstedet, som chauffør og som disponent.
- Men efter nogle år, så havde jeg nået den alder, hvor man får sin helt egen mening om tingene, siger Michael Dyring med et polisk smil i mundvigen.
- Så jeg drog ud i den store verden for at prøve tingene. Her arbejde jeg blandt andet ved Roland Munch og siden for DSV i Holbæk, inden jeg besluttede at starte for mig selv, fortæller Michael Dyring.
Han købte sammen med hustruen Lone et Pava Rustbeskyttelsesværksted, hvor man tilføjede bilsyn til aktiviteterne, da Statens Bilinspektion blev privatiseret og synsmarkedet blev liberaliseret.
Men familievirksomheden havde ikke sluppet taget i Michael Dyring. I begyndelsen af 2007 vendte han tilbage med henblik på at overtage virksomheden. Det skete et år senere 1. januar 2008.
Pava rustbeskyttelses- og synsvirksomheden er siden afhændet.
Michael Dyrings to onkler arbejder fortsat i virksomheden. En arbejder med disponering, mens en anden kører kranlastvogn.

Materiel i mølposen
Finanskrisen kradser også hos Brdr. Dyring.
Finanskrisen har især ramt bygge- og anlægssektoren, der udgør Brdr. Dyrings kerneområde. Derfor har Roskilde-virksomheden i øjeblikket 8 kranlastvogne, der står stille uden nummerplader. Det gælder også for fire ud af de 42 trailere og påhængsvogne.
- Det er selvfølgeligt ikke særligt sjovt. Især ikke, når det i perioder kniber med at finde fuld beskæftigelse til det øvrige materiel. Men vi ejer selv det meste af materiellet og resten er finansieret via lån i banken. Vi er ikke bundet op på leasingkontrakter, der typisk følges op af en ganske betydelig ekstraregning til reparationer, når kontrakten udløber og materiellet skal leveres tilbage, siger Michael Dyring.
pan id='eeEncEmail_uWEbSNGgrK'>
 
© Copyright 2007 Trans Inform. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
 
 
 
Til Lands
BMS benyttede vinterstilhed til efteruddannelse
Chaufførkursus: Kulde og sne har lagt en kraftig dæmper på efterspørgslen efter kranløft. BMS A/S har valgt at bruge tiden til at sende personalet på skolebænken hos TUC DK. Læs mere
 
Den lange vej tilbage
Succes: Codan-koncept hjælper ulykkesramte chauffører tilbage i arbejde. Læs mere
 
Nyt konsulentfirma i kranbranchen
Løft: Mange års krankompetence bag virksomheden HC Supervision. Læs mere
 
Helt ud i skoven
Trin 3: AMU Nordjylland tilbyder for første gang en lederuddannelse. Læs mere
 
Dansker gennem internationalt nåleøje
Udvalgt: Schenker A/S udviklings- og marketingchef Poul Skovgaard har gennemført omfattende lederudviklings-program. Læs mere
 
Til Vands
DFDS hentede plus på 89 millioner kroner
Svigtende fragtomsætning trak DFDS-regnskab nedad i 2009. Læs mere
 
Fjord Line skal have erstatning
Kristiansand Tingrett har dømt Kristiansand Havn til at erstatte rederiets økonomiske tab. Læs mere
 
Mærsk har kig på græsk rederi
A.P. Møller-Mærsk skal være interesseret i at købe græsk rederi- og borerigselskab. Læs mere
 
Norden tvivler på markant fremgang i 2010
Rederiet D/S Norden måtte notere et stort drop i omsætning og driftsresultat i 2009. Læs mere
 
Terrorister retter kikkerten mod olietankere
Singapores flåde hævder, at en uidentificeret terrorgruppe planlægger angreb mod olietankere i Malaccastrædet. Læs mere
 
I Luften
Kreativitet af format
Løsninger: Ingen opgave er ens, når DHL Global Forwarding skal løse specialopgaver for industrien eller i verdens brændpunkter. Læs mere
 
Security på kogepunktet i København
Sikkert: Nye sikkerhedsprocedurer i forbindelse med eksportgods til debat mellem luftfartsselskaber og lufthavnen. Læs mere
 
Løft til luftfragt
Efterspørgslen er kraftigt stigende. Læs mere
 
Lufthansas økonomiske dyk
Det tyske flyselskab kom ud af 2009 med et minus på 112 millioner euro. Læs mere
 
Cathay Pacific og Air China fusionerer luftfragt
Cathay Pacific køber 49 procent af Air China Cargo som led i aftale, der betyder at de to store kinesiske luftfartsselskaber sammenlægger en stor del af deres luftfragtsaktiviteter. Læs mere
 
På Skinner
Godt Nyt i Danmark Transport-Tidende
2009 har været et langt sejt træk med krise, nedtur, afmatning og fyringer. Dårligdommene kom nærmest væltende ned over os som en anden bulldozer. Det var baggrunden for, at vi i efteråret besluttede os for at lave et sær-nummer, som vi døbte Godt Nyt. En hel avis med positive nyheder. Responsen på Godt Nyt var overvældende og derfor gentager vi nu succesen. For det går kun ganske langsomt fremad, og derfor har vi alle sammen brug for et skud vitaminer: En hel avis med positivt nyt - ikke et ord om krise, men derimod masser af positive historier. Det hele er pakket ind i en stor XL-udgave, hvor du som annoncør får dobbelt så meget for pengene: Annoncerne i dobbeltstørrelse (mm) til normalpris. Ring til vores salgsafdeling på telefon 7010 0506 allerede nu - spørg efter Anne Seward eller Trine Philipsen - annoncer@transporttidende.com Læs mere
 
Vi gentager succesen
2009 har været et langt sejt træk med krise, nedtur, afmatning og fyringer. Dårligdommene kom nærmest væltende ned over os som en anden bulldozer. Det var baggrunden for, at vi i efteråret besluttede os for at lave et sær-nummer, som vi døbte Godt Nyt. En hel avis med positive nyheder. Responsen på Godt Nyt var overvældende og derfor gentager vi nu succesen. For det går kun ganske langsomt fremad, og derfor har vi alle sammen brug for et skud vitaminer: En hel avis med positivt nyt - ikke et ord om krise, men derimod masser af positive historier. Det hele er pakket ind i en stor XL-udgave, hvor du som annoncør får dobbelt så meget for pengene: Annoncerne i dobbeltstørrelse (mm) til normalpris. Ring til vores salgsafdeling på telefon 7010 0506 allerede nu - spørg efter Anne Seward eller Trine Philipsen - annoncer@transporttidende.com Læs mere
 
Vi gentager succesen
2009 har været et langt sejt træk med krise, nedtur, afmatning og fyringer. Dårligdommene kom nærmest væltende ned over os som en anden bulldozer. Det var baggrunden for, at vi i efteråret besluttede os for at lave et sær-nummer, som vi døbte Godt Nyt. En hel avis med positive nyheder. Responsen på Godt Nyt var overvældende og derfor gentager vi nu succesen. For det går kun ganske langsomt fremad, og derfor har vi alle sammen brug for et skud vitaminer: En hel avis med positivt nyt - ikke et ord om krise, men derimod masser af positive historier. Det hele er pakket ind i en stor XL-udgave, hvor du som annoncør får dobbelt så meget for pengene: Annoncerne i dobbeltstørrelse (mm) til normalpris. Ring til vores salgsafdeling på telefon 7010 0506 allerede nu - spørg efter Anne Seward eller Trine Philipsen - annoncer@transporttidende.com Læs mere
 
Medarbejderen i centrum
Rette medarbejder i rette stilling på rette tidspunkt. Det lyder enkelt, men er ikke altid så lige til. I takt med, at kravene til branchen stiger, øges behovet for opkvalificering af virksomhedens ledere og medarbejdere. Samtidig fokuseres der på medarbejdernes sundhed og velvære i en stresset hverdag. Danmarks Transport-Tidende og Trans Inform sætter i de kommende numre fokus på Ledelse - Uddannelse - Rekruttering - Sundhed - Forsikring. Skal du have dit budskab ud til tusindvis af kunder i transport- og logistikbranchen, så kontakt vores salgsafdeling for en annonce: Telefon 7010 0506 eller annoncer@transporttidende.com - spørg efter Anne Seward eller Trine Philipsen. Læs mere
 
Tom udsendelse
TTN beklager, at vi i morges sendte et tomt nyhedsbrev ud til abonnenterne. Der skulle have været en nyhed om minister-rokaden i nyhedsbrevet, men en fejl gjorde, at nyheden ikke kom med. Vi beklager. Læs mere
 
Set og Sket
Ændringer i udlejningsselskab
Selskabet L. T. Rental Holding ApS har netop ændret navn til LTFS ApS. Læs mere
 
Ændringer i bestyrelsen hos to selskaber
Sabine Habersatter, Hessklöhweg 13 B, Hengstenberg, Wiehl, Tyskland er den 19. februar indtrådt i bestyrelserne i selskaberne Besko A/S, Logistikparken 24, Brabrand og Transport-Teknik A/S, Vranderupvej 2, Kolding. Læs mere
 
Ændringer ved tankrederi
Frank Gülnar Jensen, er den 7. januar tiltrådt som formand for bestyrelsen ved Clipper Tankships A/S, Sundkrogsgade 21, København Ø. Læs mere
 
Eurocargo til Heilskov
Kisteproducenten Heilskov A/S har netop fået leveret en ny Iveco. image Læs mere
 
Selskab under tvangsopløsning
Skifteretten i Holbæk har i medfør af anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61, truffet beslutning om at lade selskabet Alex Larsen Transport ApS, Højvangsvej 23, Tølløse træde i likvidation efter reglerne om likvidation af anpartsselskaber. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.