Danmarks Transport-Tidende                10. februar 2012 Månedsmagasinet

NYHEDER
INFORMATION
RESSOURCER

01.03.10 kl. 08:59
Bogstavleg om fremtiden
Det lyder hyggeligt med en gang bogstavleg, men når finansfolk og brancheanalytikere omtaler fremtiden som V, W eller M, så er der ikke tale om lørdagsunderholdning, men i stedet fremtiden, der er på spil.

Af Gwyn Nissen

Bogstaverne viser konjunkturens op- og nedture. V’et er til at forholde sig til: en nedtur, efterfulgt af en optur. Men så enkelt bliver vores fremtid måske ikke, selv om mange vurderer, at vi efterhånden har nået bunden og det kun kan gå fremad igen.
Der er mange positive tegn på en V-kurs, men der lurer også faresignaler i horisonten: Stigende renter, øgede brændstofpriser og tab på kunder kan tage pusten af det opsving, vi alle sammen håber lurer forude.
Både den engelske analytiker John Manners-Bell og Jyske Bank forudser således, at V’ets optur får et knæk på vej op, for derefter at flade ud. Det vil sige en tilbagevenden til 2005/6-niveau, men ingen brat opstigning, som vi oplevede det i 2007.
Det kan dog også gå den anden vej: en ny nedtur efter en kort opblussen af økonomien. Et W, der betyder, at fremgangen først venter mange år forude. I mellemtiden vil mange knække halsen på, at verdenssamfundet tager en ny rutsjetur.
John Manners-Bell forudser, at vi skal frem til 2012/2013 før vi for alvor er tilbage på sporet. Det lyder ikke så langt ud i fremtiden, men for nogle brancher bliver det en ørkenvandring - og der er ikke megen tid til at fylde tankene op.
Et kig på de daglige selskabsopløsninger og konkursbehandlinger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen taler deres klare sprog: Dette er ikke nogen bogstavleg – det er stadig en overlevelseskamp for rigtig mange i branchen.
Men mellem de mange tilbageslag, er der også positive nyheder, som vi klynger vore håb til. Håbet er som bekendt det, der dør sidst.
 
 
   
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
Fra Trans Inform
Pitstop
Når man engang i mellem tager turen til København som turist eller i forretningsmæssig sammenhæng, priser man sig lykkelig over ikke at skulle bo i det trafikale kaos hele året rundt. Læs mere
 
Artikler
Fair play, tak
 
Køre- og hviletid - om hvordan 29 nogle gange er 30
 
Danske vognmænd bør vælge side
 
Den vigtige afslutning
 
Krone har styr på temperaturen
 
Månedens Køretøj
Ringenes herre
Maskinindustriens behov for større emner ændrer også behovene i transportbranchen. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.