| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Til Lands |
03.02.12 kl. 11:45
Råd vil nedlægge Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er ikke troværdigt som planlægningsenhed, mener Rådet for Bæredygtig Trafik.
Vejdirektoratet tænker kun på veje, og derfor bør det afskaffes. Det mener Rådet for Bæredygtig Trafik, der i stedet ønsker at oprette et mere bredt arbejdende trafikdirektorat med fokus på flere løsninger. Det skriver Altinget.dk.
- Vejdirektoratet er fuldstændig uegnet til at lave analyser, der omfatter andre transportformer end veje. De har simpelthen opdyrket et analyseapparat, der kun kan se én løsning, og det er flere veje, siger Ivan Lund Pedersen, der er trafikkonsulent ved Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT).
I Folketinget er der bred politisk enighed om, at den kollektive trafik skal påtage sig en større andel af den kommende stigning i trafikken. Det fremgår således af den politiske aftale om En Grøn Transportpolitik fra 2009, at "den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken."
Men det er Vejdirektoratet ikke konstrueret til at levere løsninger til, lyder kritikken fra RBT.
- Når Vejdirektoratet laver sine analyser, kører de videre med fremskrivninger af biltrafikken, selvom det i virkeligheden er i strid med formålet i transportaftalen. Den aftale påvirker på ingen måde, hvordan de planlægger deres vejudbygninger, siger Ivan Lund Pedersen til altinget.dk.
Han peger på, at et nyt organ kunne hedde direktoratet for bæredygtig transport.
Ifølge RBT bør Danmark lære af Sverige, der har et princip om, at alle andre muligheder skal være udtømte, før der bygges veje.
|
| |
|
 |
|
|
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.
ledige stillinger i samarbejde med Ofir.dk
|